Blå blink
Nystedvej er spærret omkring ulykkesstedet. Foto: Jan Schmidt, Xdmedia
Alvorlig ulykke: Kvinde i kritisk tilstand
En bil med to personer kørte tidligt torsdag eftermiddag galt i snevejret lige udenfor Sakskøbing.
En 49-årig kvinde og en 50-årig mand, begge fra lokalområdet, er bragt til behandling på sygehuset i Nykøbing efter en alvorlig trafikulykke på Nystedvej lige udenfor Sakskøbing i retning mod Nysted tidligt torsdag eftermiddag.
Kvindens tilstand betegnes som kritisk. Det oplyser politiets vagtchef til Folketidende kort efter klokken 16.
På grund af ulykken er vejen helt spærret, da der er tilkaldt en bilinspektør, som skal forsøge at opklare, hvordan ulykken kunne ske.
Der er tale om en soloulykke. Der blev slået alarm til 112 kort før klokken 13.20.
Ligesom de fleste andre steder sner det kraftigt i området, men om det har haft indflydelse på ulykken, vides endnu ikke, oplyser vagtchefen.
Vejen blev genåbnet for trafik klokken 16.20, oplyser vagtchefen til Ritzau.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol