Annette og Søren Hjorth fejrede førstnævntes fødselsdag med at køre over den nye bro. Foto: Michael Patrick Larsen
Annette fejrer sin fødselsdag på den nye bro
Åbningen af Dronning Margrethe II's Bro blev helt særlig for Annette Hjorth, der kunne fejre sin fødselsdag med at køre en tur over den spritnye forbindelse sammen med sin mand.
Klokken er 14, og selvom der stadig er noget tid til, at Dronning Margrethe II's Bro bliver indviet, er de første biler parkeret nær rundkørslen - klar til at drøne op mod broen, når afspærringen fjernes.
På Storstrømsvej sidder ægteparret Annette og Søren Hjorth og venter spændt.
De er kørt i god tid fra hjemmet i Maribo for at være en del af den helt særlige fejring. Siden klokken 12 har de siddet klar nær broen. Og der er faktisk ganske meget at fejre i dagens anledning.
- Jeg har glædet mig siden, jeg fandt ud af, det blev den 23.
marts, fordi jeg har fødselsdag. Så jeg har ønsket mig at komme
herop og køre på den, fordi det var min fødselsdag, siger Annette Hjorth med julelys i øjnene.
- Jeg ønsker mig altid oplevelser, fordi jeg mangler ikke noget. Det her bliver en stor oplevelse, siger hun, mens hendes mand supplerer:
Annonce
- Det er en festdag. Solen skinner, det er godt for nærområdet
og det er godt for pendlerne. Det er en dejlig dag, vi har glædet os til.
Fulgt med i årevis
De har begge fulgt byggeriet af broen i årevis med stor interesse.
- Jeg er spændt på, hvordan den ser ud, når man kører på den.
Vi har jo fulgt byggeriet af den ovre fra den anden bro, så det bliver spændende. Vi har lagt mærke til, hver gang der er kommet et nyt brofag på og talt om det løbende, siger Annette Hjorth.
- Vi har også været nede på Masnedø og holde for at komme så
tæt på som muligt. Det har været virkelig spændende, siger Søren Hjorth.
De har kørt over den gamle Storstrømsbro et utal af gange og har fulgt dens forfald.
- Storstrømsbroen har ikke været så
indbydende i meget lang tid. Den har vi undgået, siger Søren Hjorth og slår fast, at han ser frem til at køre på en splinterny vej, hvor bilen ikke ryster voldsomt.
- Vi kommer virkelig til at benytte den nye bro, siger han.
Nogle timer senere fanger Folketidende ægteparret over telefonen - og dommen er klar.
- Det var så smukt. Det var så smuk en udsigt, lyder det fra Annette Hjorth, der var meget tilfreds med sin fødselsdagsgave.
Annonce
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned