Lolland

Arkivfoto: Claus Hansen

Asfaltarbejde spærrer flere veje i samme by

Flere veje i lollandsk by vil være spærret i perioder i de kommende dage.

Offentliggjort

Det er måske en god idé at forberede sig på lidt længere transporttid, hvis man skal ud på vejene i dele af Nakskov i de kommende dage.

På grund af asfaltarbejde vil flere veje nemlig være spærret for trafik i perioder, oplyser Lolland Forsyning på Facebook.

På Ringvejen, Teglgårdsvej og dele af Ole Kirks Allé vil der være spærret mellem klokken 06.00 og 18.00 fra tirsdag 11. august til og med torsdag 13. august.

Det vil heller ikke være muligt at parkere på vejene i de nævnte tidsrum.

Derudover vil Fastings Allé være spærret på stykket mellem Ole Kirks Allé og Østre Allé i morgen mandag, ligeledes fra klokken 06.00 til 18.00. Her er det et asfaltarbejde, som har været i gang i siden i onsdags, som skal afsluttes, oplyser Lolland Forsyning.