KV25
Enhedslistens Birthe Lauridsen og Marie Louise Villadsen fejrer en fordobling af mandateterne på valgnatten. Foto: Nicklas Linnemann
Birthe er helt uenig: - Hun kan bare sige tingene, som de er
Grunden til, at Din Stemme forlod forhandlingerne, ligger hos Enhedslisten - men det er Birthe Lauridsen slet ikke enig i.
Birthe er utilfreds med forløbet
- Birthe Lauridsen fra Enhedslisten udtrykker skuffelse over, at budgetterne ikke blev diskuteret.
- Den nye konstitueringsgruppe på Lolland-Falster består af de samme partier som tidligere, hvilket skaber bekymring for manglende forandring, men Enhedslisten vil fortsætte med at tilbyde et alternativ.
Marie-Louise Brehm Nielsen (DS) fortæller, at hun forlod forhandlingerne hos jer i den første konstitueringsgruppe, fordi at
I hos Enhedslisten ikke kunne give garanti på at stemme for de budgetter, der blev kigget på. Er det korrekt?
- Nej, det er det ikke. Vi nåede slet ikke så langt. Dét, vi
sagde, var, at vi ikke ville give garanti før, vi havde snakket om princippet for
budgetterne, ikke om det enkelte budget. Vi havde nogle ting at sige omkring
lotto-kuponer og sådan nogle ting, siger Birthe Lauridsen, borgmesterkandidat for Enhedslisten.
- Vi var nødt til og interesseret i at høre, om de andre
ville have de ting med. Men vi kunne ikke få den debat åbnet.
Da Folketidende ringer til Birthe Lauridsen (EL) er hun lige stået op fra en times middagslur fredag eftermiddag. Avisen overrækker hende nyheden om, at Marie-Louise Brehm Nielsen (DS) er blevet borgmester på baggrund af Konservative, SF, Socialdemokratiet og Venstres mandater.
Slet ikke økonomien, der trykker
Birthe Lauridsen (EL) studser over, at der bliver sat fingre på Enhedslisten, og partiets tilgang til økonomi, som en af grundene til at Din Stemme ikke vil arbejde sammen med den første konstitueringsgruppe.
- Jeg synes, at Marie-Louise Brehm Nielsen (DS) lige strammer den lidt. Hun kan bare
sige tingene, som de er. At hun var nervøs for at sidde med vores flertal og ikke havde lyst til at gå ind i det. Men det er ikke budgetterne, for vi har
slet ikke snakket om det, siger Enhedslistens borgmesterkandidat.
Hvad den nye gruppe af partier konstituerer sig omkring, er Birthe Lauridsen (EL) spændt på at se. Især hvem der får hvilke poster, og hvordan politikken ser ud.
Frygter det samme
- Men det ser ikke ud til, at der er meget, der ændrer sig. Det er jo de gamle konstitueringspartier. Man kan godt frygte, at der ikke sker
så meget - vi kan også krydse fingre, men det er ikke til at vide, siger Birthe Lauridsen (EL).
Den nye konstitueringsgruppe består af de samme partier, der er i konstituering i det afgående byråd. I dette byråd har konstitueringspartierne 23 ud af 25 mandater, i det kommende råder de over kun 15 ud af 25 mandater.
Enhedslisten vil fortsætte, som partiet altid har gjort, og samtidig har partiet koordineret
med de andre oppositionspartier om samarbejde.
- Og så lever vi op til det, oppositionen skal, nemlig at
kontrollere og vise et alternativ, siger Birthe Lauridsen (EL).
Seneste artikler
Nu er ombudsmandens udtalelse landet i sag om avisboykot
Nu indtager de Bjørneskoven
Ekspert: Lolland vil være fattig i årtier
Annonce: Ledelsesrådgivning med fokus på sammenhæng og udvikling i danske organisationer
Annonce: Vil du ind i tech-branchen? Sådan kommer du i gang med et Python kursus
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri