Lolland

Bitten Schlüter har købt garn hjem fra blandt andet Drops Design og Mayflower. Foto: Anders Bang Hansen

Bitten åbner ny forretning: - Det er en gammel drøm

Valentinsdag åbner Bitten Schlüter ny garnbutik i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som mange nok ved er lørdag 14. februar valentinsdag, men det er i år også datoen, hvor Bitten Schlüter åbner dørene til sin nye garnforretning Garnnøglen på Havnegade i Nakskov.

- Det er en gammel drøm, jeg nu fører ud i livet. Nu er tiden den rigtige, og jeg synes, der mangler en garnbutik eller hobbybutik her i Nakskov, nu hvor Dittes Broderi ikke er her længere. På sigt har jeg planer om også at have stof på hylderne, fortæller Bitten Schlüter, der selv hækler en del. 

Hun har også en plan om at arrangere events og caféhygge, hvor folk kan tage strikke- eller hækletøjet med. 

- Jeg har købt garn hjem i forskellige prisklasser, og for eksempel også et pænt udvalg af sytråd, lynlåse med mere. Nu ser jeg lige, hvad kunderne efterspørger. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at komme i gang. Jeg er selv meget glad for butikken - jeg tror nærmest, det bliver mit andet hjem, smiler hun.