Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) vil forsøge at udnytte potentialet i gasledningen, efter Nakskov Sukkerfabrik lukker. Foto: Palle Nevad Frandsen
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Lukningen af Nakskov Sukkerfabrik er et hårdt slag for Lolland, men borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen ser muligheder for både medarbejderne og fabrikkens område.
- Vi bliver særligt ramt på vores historie og vores identitet, når en institution som Nakskov Sukkerfabrik lukker, siger Marie-Louise Brehm Nielsen (J) dagen efter meldingen om, at Nakskov Sukkerfabrik til september skyder gang i sin sidste roekampagne.
Hun mener ikke, det er noget, man "bare" kan ryste af sig.
- Det er rigtig vigtigt, at vi som Lolland Kommune står klar til at hjælpe medarbejderne med at komme videre. Det er bydende nødvendigt, siger hun.
Er der job at få til de berørte medarbejdere?
Annonce
- Ledigheden er 1,9 procent, og uanset hvor jeg kommer hen i virksomhederne - om det er industrien eller det er højere uddannelser, så mangler de kvalificerede medarbejdere, siger borgmesteren.
- Så på den måde er jeg fortrøstningsfuld over, at der er mange virksomheder, der er klar til at tage imod medarbejdere af den kvalitet, som Nakskov Sukkerfabrik har.
Kendte intet til lukningen
Har Lolland Kommune haft kendskab til planerne om at lukke fabrikken, og har man gjort noget for at forhindre, at den lukkede?
- Overhovedet ikke, siger borgmesteren, der fortæller, at hun havde et ubesvaret opkald fra direktøren for sukkerfabrikken kort før pressemeddelelsen kom.
Det kommer som en overraskelse for Marie-Louise Brehm Nielsen med tanke på den nyanlagte gasledning.
- Det virker som en større overraskelse, netop fordi gasledningen er lagt og klar, siger hun.
Vil udnytte potentialet
Hun mener, at man i Lolland Kommune er nødt til at forfølge mulighederne for at udnytte potentialet i gasledningen.
- Kunne det tænkes, at der sidder en direktør et sted, der mangler produktionsplads, der mangler grøn gas til deres virksomhed? Så er der en beliggenhed, hvor der er en meget aktiv erhvervshavn og mulighed for udskibning og indskibning fra Nakskov Havn.
Annonce
- Den tanke er jeg nødt til at forfølge. Det kan ikke være rigtigt, at et pakkeri og lager skal være placeret på så god en placering med de muligheder, Nakskov har i forhold til industri. Den samtale er jeg nødt til at have med Nakskov Sukkerfabrik, siger hun.
- Der er buldrende gang i udviklingen, hvilket også afspejler den lave ledighed, der er i Lolland Kommune, siger Marie-Louise Brehm Nielsen, der fortsætter:
- Jeg kan berolige Peter Dan med, at vi sidder ikke på hænderne.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik