Borgmesterkandidat ønsker mere politisk ansvar og større støtte til de vandudsatte

Regeringen er gået sammen med Det Konservative Folkeparti om en finanslov for 2026, hvor der - med et konservativt aftryk - nu afsættes en milliard kroner til klimasikring i 2026-2029. Midlerne er blandt andet tiltænkt klimasikring af ejendomme, som trues af oversvømmelse og højtstående grundvand. Det er vand på byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune Johannes Kristensens mølle. 

Udsatte grundejere 

- Det her med oversvømmelser bliver uden tvivl et tilbagevendende problem, og det er en udfordring, vi kommer til at se mere og mere ind i. Derfor glæder det mig, at vi i Konservative med afsættelse af en ekstra milliard kroner til kyst- og klimasikring har været med til at sætte et aftryk på den netop indgåede finanslov for 2026. Fællesskabet bliver nødt til at bidrage mere, både kommunalt og statsligt. Vi kan ikke lade de her udsatte grundejere sejle deres egen sø, lyder det fra den lokale borgmesterkandidat.

Johannes Kristensen har ikke mindst via Økonomiudvalgets møder og til løbende borgermøder og valgmøder ofte italesat de tilbagevendende lokale udfordringer i Guldborgsund med store mængder indtrængende vand i huse og kældre - som eksempelvis i Sakskøbing. 

Havnesikring for millioner forventes at lande til politisk behanding i foråret 2026

Han har også fulgt med i omtalen om den kommende højvandssikring i Nysted. Her mener man, at man bør tage ved lære af udfordringerne med "at lande" et stort sluseprojekt i Sakskøbing med 11 års forarbejde fra ildsjæle, forvaltningsfolk, politikere og til sidst et digelag, som nu står for den fremtidige drift af anlægget. Slusen har som bekendt for nylig fået bevilget et ekstra kommunalt økonomisk løft med yderligere fem millioner kroner.

Mere end 25 procent

- Kommunen bliver nødt til at få hånden i lommen, og med det mener jeg, at der skal være mere end 25 procent medfinansiering fra kommunens side til eksempelvis en højvandssikring i Nysted. Sommerhusejere i Marielyst føler sig også pressede, og jeg forstår godt, at man kan føle sig usikker på, hvor meget man som grundejer kommer til at betale for klimasikring. Selvfølgelig kommer der også selvbetaling, intet er gratis. Men jeg synes, vi skal lære af erfaringerne fra Sakskøbing. Jeg vil også føle mig usikker nu som borger i Nysted, der bliver spurgt, om jeg synes højvandssikring er en god idé eller ej, lyder det fra Johannes Kristensen.

Han henviser til, at cirka 60 borgere i Nysted inden for kote 2,5 over normal vandstand nu er udvalgt til at give en foreløbig interesse-tilkendegivelse i forhold til den kommende højvandssikring af havnearealerne i Nysted. Vel at mærke uden at vide, hvad den endelige andel af den samlede regning bliver som eventuelt udpeget grundejer med betalingspligt til en højvandssikring.

Intet er afgjort

Det skal understreges, at intet endnu er afgjort i forhold, hvad der skal betales, hvem der skal betale og hvor meget af den samlede regning, der kommer til at blive lagt over på eventuelle grundejere.

I den føromtalte sag med at nå frem til en færdig sluse i Sakskøbing gik der netop adskillige år med en stor og tidskrævende debat om, hvem og hvor meget den enkelte grundejer i den fastsatte risikozone skulle betale for at undgå oversvømmelser ind gennem fjorden. 

Nu er det så - som bekendt - en højvandssikring i Nysted til foreløbig anslået maksimalt 12-13 millioner kroner, der hen mod det kommende forår nærmer sig den politiske dagsorden.

Enten ja eller nej

- Spørgsmålet er, hvor meget den aktuelle undersøgelse (borgerenes interesse-tilkendegivelser, red.) kommer til at betyde, når der enten kan svares ja eller nej. Vi kan ikke have, der er nogle borgere, som ikke føler sig hørt og måske ender med at føle sig en lille smule bondefanget. Vi skal tage et større ansvar og være ærlige rent politisk og fortælle, at det her med klimasikring kommer altså til at koste nogle penge, udover at det koster kommunen nogle penge. Vi skal i fællesskab sørge for, at vi kan nå at klimasikre, mens vi kan. Og selvfølgelig glæder det mig, at der nu er sat de her ekstra midler af på finansloven, hvor det da er oplagt på Lolland-Falster at søge de midler, når der skal klimasikres. Vi er trods alt dem, der ligger lavest i hele landet, lyder det fra Johannes Kristensen.