Regionalvalg

John Brædder vil gerne have din stemme, men vi ikke fortælle om sin egen. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Brædder vil ikke svare - men partifælle er "en ærlig mand"

Guldborgsundlistens mangeårige frontfigur og tidligere borgmester, John Brædder, gør det klart: Han har ingen planer om at fortælle vælgerne, hvor han sætter sit kryds til regionsrådsvalget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Guldborgsundlisten vælger lokal fokus frem for regionsrådet

  • Guldborgsundlisten stiller ikke op til regionsrådet, da John Brædder mener, det er mere realistisk at støtte lokale kandidater.
  • René Fjeldsøe Sørensen fra samme liste er åben om sin støtte til Socialdemokratiets John Hansen, mens Brædder holder sin stemme hemmelig.

Guldborgsundlisten stiller ikke op til regionsrådet. Ifølge John Brædder handler det om realisme.

- Som udgangspunkt koster et mandat 33.000 stemmer, og man skal vælge sine kampe. Denne har vi valgt ikke at tage, siger han.

I stedet opfordrer han vælgerne til at støtte lokale kandidater - uanset parti.

- Vi anbefaler, at man stemmer lokalt. Vi tror på, at det er bedre at håbe, at en eller to lokale kandidater kommer ind.

Brædder afviser, at listen dermed frasiger sig indflydelse:

- Nej, det mener vi ikke. Det handler om at få nogle lokale ind i regionen, som kan repræsentere os.

Holder sit eget kryds hemmeligt

Men når det handler om hans egen stemmeseddel, sætter Brædder en mur op.

Han afslører, at han vil stemme på “en, jeg tror kommer ind” - men navnet nægter han at give.

- Jeg vil ikke afsløre det. Det synes jeg ikke vil være fair, da der er flere gode kandidater, siger han.

Og da han bliver presset på spørgsmålet, lukker han helt ned:

- Ja, det nægter jeg at svare på.

René Fjeldsøe Sørensen svarer ærligt - modsat spidskandidaten. Foto: Lars Hovgaard

John tier - René taler

Hvor Brædder holder sine kort tæt til kroppen, vælger hans partifælle René Fjeldsøe Sørensen en helt anden linje.

Den erfarne lokalpolitiker fra Teknik-, Klima- og Miljøudvalget siger åbent, hvem han peger på.

Han stemmer på Socialdemokratiets regionsrådskandidat John Hansen.

Og René Fjeldsøe lægger ikke skjul på, hvorfor han fortæller det:

- Jeg er jo en ærlig mand.