Fra Kollemorten til Region Østdanmark -  Lars Gaardhøj er den nye formand

Der er tre ord, som går igen, når man taler med partifæller og regionsrådskolleger om Lars Gaardhøj: Lyttende, flittig og velforberedt.

- Jeg kender Lars rigtig godt fra min tid som regionsrådsformand for Region Sjælland. Vi har lavet mange forhandlinger sammen. Han er meget lyttende, og så er han god til at indgå kompromisser, fortæller Heino Knudsen, der var et af 2021-valgets stemmeslugere med hele 51.000 stemmer, men som forlod posten for et godt års tid siden for at blive direktør for Dansk Håndboldforbund.

Regionsrådskollegaen Nicolai Kampmann (S) har også tidligere fortalt til Folketidende, at man indimellem må minde Lars Gaardhøj om at få noget søvn.

- Han er erfaren, flittig og god til at netværke, og så tænker han bredt, når der skal indgås forlig, siger Nicolai Kampmann.

Forberedt sig i et år

Siden 1. januar i år har Lars Gaardhøj (S) forberedt sig på at blive den nye formand for Region Østdanmark - den nye superregion, der samler Region Sjælland og Region Hovedstaden. En af hovedopgaverne bliver at gøre op med den skævhed, der er: En hovedstad med mange læger og sundhedspersonale og et Sjælland og Sydhavsøer, hvor man i årevis har haft svært ved at besætte stillinger, både på sygehusene og i lægeklinikkerne.

Uden for hovedstaden er der et kæmpe efterslæb. Det skal den nye superregion og de nye sundhedsråd rette op på - de har en bunden opgave, nemlig at sikre at den ambitiøse sundhedsreform bliver til virkelighed.

Det er Lars Gaardhøj sig meget bevidst om. De seneste ti måneder har han været rundt i hele regionen og talt med mange, der arbejder i sundhedsvæsenet uden for hovedstaden, og hørt om konsekvenserne. 

Besøg var research

Det var ikke pressefremstød - besøgene var research, ikke valgkamp. De foregik helt under radaren, fordi han gerne ville blive klogere.

- Siden jeg blev spidskandidat ved årsskiftet, har jeg været enormt meget rundt. Jeg har besøgt Lolland og Falster og også andre kommuner. Det har bestyrket min opfattelse af, at den forskel, der er, den skal vi tage meget alvorligt. Når jeg taler med folk og hører deres historier, så må jeg da indrømme, at jeg genkender meget af det, de fortæller mig. Jeg har tre søskende, men mine forældre havde begge otte søskende, Min mor arbejdede på plejehjem hele sit arbejdsliv. Min far arbejdede i industri og landbrug. I familien, som mest var ufaglært blev der røget, og der var måske også lidt alkohol. De har haft masser af livsstilssygdomme, diabetes, KOL, og jo også korte liv. Det genkender jeg, når jeg er rundt og taler med folk, fortæller Lars Gaardhøj. 

Han er vokset op på en gård i landsbyen Kollemorten uden for Give. Så han kender provinsen, og han er bevidst om, at uligheden mellem land og by er blevet for stor.

- Jeg vil gøre noget ved den ulighed, der er i sundhed. Noget af det, vi skal arbejde rigtig meget med, er lægedækningen. Der skal praktiserende læger ud i alle kroge af vores region. De er gode til at være i dialog med familierne og se, hvad der rører sig.

Meget godt at bygge på

Lolland og Falster bliver ofte beskrevet som fjerntliggende egne, men det tager kun en time og et kvarter fra Hovedbanegården i København til Nykøbing Falster med tog. Det virker som om, man gerne vil tale Lolland og Falster ned?

- Enig. Jeg er selv vokset op på landet. Jeg har familie på Vestsjælland, og min kone kommer fra Vordingborg. Man kan nemt køre sydfra og til hovedstaden, det må altså også kunne lade sig gøre den anden vej. Der går tog, siger han. 

- Jeg er ked af, at der i medierne er en stemning af, at alt, hvad Region Sjælland har gjort, ikke er særlig godt. Det er jeg ikke enig i. Jeg synes, at Region Sjælland gør rigtig mange ting rigtig godt. Region Sjælland har nogle rammer, en befolkning, der sundhedsmæssigt er mere udfordret end andre steder. Derfor har man lykkedes med meget på trods. Det synes jeg er blevet talt ned i medierne, og det er rigtig ærgerligt, for der er meget godt at bygge på i Region Sjælland. Og med den samling, vi får nu, får vi mulighed for at styrke indsatsen og bygge videre på noget, der allerede er godt og stærkt, siger Lars Gaardhøj.

Styrkes og løftes  

Hvad vil du konkret gøre?

- Det er klart, at der skal styrkes og løftes, for eksempel på de små sygehuse. Nykøbing Falster Sygehus er et af dem. Det er et af Danmarks mest nødvendige sygehuse, og der skal bruges flere ressourcer. Der skal laves nogle attraktive miljøer med erfarne medarbejdere, siger han. 

- Jeg er glad for, at noget af lægeuddannelsen er rykket til Køge, og noget af den uddannelse, der kan rykkes til Nykøbing, skal derned. Man kan sagtens forestille sig, at der er noget forskning på Nykøbing Falster Sygehus. Der er jo også andre uddannelser end lægeuddannelsen, vi skal være opmærksomme på.

En højt specialiseret hjertelæge fra Roskilde Sygehus kaldte midt under valgkampen sygehuset for en kantine, han mente selv, at han som Michelin-kok ikke skulle arbejde der én dag om måneden. Det brød medarbejderne sig ikke om - forstår du det?

- Jeg brød mig faktisk heller ikke om den udtalelse. Jeg kan godt forstå, at den pågældende læge og også andre er trætte af, at noget bliver lavet om, men man skal huske, hvordan man omtaler kolleger og deres store indsats. Det var meget uheldigt sagt.

Kæmpestor udfordring

Provinsen affolkes og folk vil bo i byen, hvor der er flere tilbud. Hvordan knækker man den kurve?

- Det er en kæmpestor udfordring, og det har skiftende regeringer også forsøgt at gøre noget ved. Man skal gøre mange ting. Jeg har heller ikke ”svaret”, men jeg synes, at man skal have lokale uddannelsestilbud. Det er ekstremt vigtigt. Hvis man kan uddanne sig lokalt, er der en stor chance for, at man bliver i området. Det skal man være meget opmærksom på, og det skal vi som region tage ansvar for, siger Lars Gaardhøj. 

- Jeg ved godt, hvordan det er at være i en mindre by, hvor uddannelse forsvinder. De unge tager væk. Butikker lukker. Skoler lukker. Stopper toget eller ikke? Det forstår jeg godt. I min tid som formand for Region Hovedstaden har jeg været optaget af, at vi også har tænkt på de yderliggende egne, som også findes i Region Hovedstaden, både på Bornholm og i Halsnæs. Vi har sagt til lægerne på Bispebjerg Hospital, at de bare har at hjælpe sygehuset i Rønne i et ligeværdigt partnerskab, og det kan vi se virker. Flere og flere behandlinger er rykket tilbage til Bornholm. Så vi kan godt løfte ansvaret for yderområderne, og det vil jeg bestræbe mig på, siger han.