Der blev slået alarm til 112 omkring klokken 17, og først ved 22.30-tiden var brandfolkene helt færdige med efterslukningen.
- Det tog noget tid, fordi vi skulle skille tingene ad for at være sikre på, at der ikke lå noget tilbage og ulmede, forklarer indsatsleder Jesper Korsgaard morgenen derpå.
Slukningsarbejdet blev vanskeliggjort af, at der var fare for nedstyrtning, og ejendommen er nu så godt som nedbrændt.
- Den ene ende er lidt mere intakt end den anden, men der er ikke noget, der ikke er brændt, og huset var i dårlig stand i forvejen, fortæller indsatslederen.
11-12 brandfolk deltog i slukningsarbejdet, og de fik undervejs hjælp af nogle af brandvæsnets frivillige, som blandt andet sørgede for løbende at fylde røgdykkernes luftflasker op.
I forbindelse med slukningsarbejdet var Systofte Bygade spærret det meste af aftenen. Politiet oplyste mandag aften, at det ikke kan afvises, at branden er påsat.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol