Blå blink

Arkivfoto: Claus Hansen

Brand i græsaffald: Kan have ulmet længe

Brandvæsnet rykkede onsdag aften ud til en mindre brand i en bunke grene og græsaffald.

Offentliggjort

Lolland-Falster Brandvæsen rykkede ud til Keldernæs Strandvej, da det onsdag aften omkring klokken 18 fik en melding om at det brændte.

Ifølge indsatsleder Andreas Hornbæk Nielsen ulmede det i en græsstak, da brandvæsenet ankom til stedet, men det så ikke mistænkeligt ud, vurderer indsatslederen. Det røg fra bunken, og da brandmændene skilte stakkene ad, blev det synligt, at det ulmede indeni. Det kan det have gjort længe, siger indsatslederen.

Kan have selvandtændt

Hvordan en brand i en bunke grene og græsaffald opstår nærmest ud af det blå er ikke nemt at spå om.

Andreas Hornbæk Nielsen fortæller, at branden kan have selvantændt på flere forskellige måder, men at det er svært at gisne om, hvad der er sket. Et cigaretskod kan have ligget iblandt, glasskår kan have reflekteret solen ind på bunken og noget tredje kan lige så vel være hændt.

Påsat så den dog ikke ud til at være.

Branden var under kontrol kort efter ankomst, og brandvæsenet blev på stedet i en rum tid efter ankomst for at sikre sig, at intet ulmede længere nede i græsbunken. Til det brugte brandmændene spyd, som slukker branden nedefra.

Bunken dækkede et område på cirka 3-4 kvadratmeter.

For nylig brændte en families hus ned til grunden. Se brandvæsnets slukningsarbejde: