Chips tilbagekaldes - kan indeholde kræftfremkaldende olie
Disse varianter tilbagekaldes. Foto: Royal Unibrew
Har man købt de pågældende chips, anbefaler Fødevarestyrelsen, at produktet leveres tilbage eller kasseres.
Flere chipsvarianter fra mærket Lays er blevet tilbagekaldt, fordi de indeholder en for høj mængde af mineralske olier.
Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Mineralske olier kan være kræftfremkaldende.
Produkterne, der tilbagekaldes, er Lay's Bugles Original på 125 og 160 gram samt Lay's Bugles Nacho Cheese på 125 gram.
Chipsene har en "bedst før"-dato den 22. november 2025. De er solgt i butikker i hele landet, samt i Grønland og Færøerne.
Har man købt de pågældende chips, anbefaler Fødevarestyrelsen, at produktet leveres tilbage til butikken eller kasseres.
Ifølge Fødevarestyrelsen er chipsene kogt i en olie, som er forurenet med de mineralske olier Mosh og Moah, der kan være kræftfremkaldende.
- Da stofferne ikke er akut toksiske, men giver effekter over længere tids eksponering, skal man ikke være bekymret over at have indtaget chipsene, skriver styrelsen.
Fødevarer kan ifølge Forbrugerrådet Tænk blive forurenet med mineralske olier fra fødevareemballage, men også fra andre kilder som smøremidler til produktionsudstyr.
De samme chips er tidligere blevet tilbagekaldt af Royal Unibrew på vegne af producenten PepsiCo.
Her lød det, at chipsene indeholdt spor af en ikke-fødevaregodkendt olie.
Samtidig understregede Royal Unibrew, at der ikke var grund til bekymring, hvis man kun har spist en moderat mængde.
Regelmæssigt indtag i større mængder over tid kan dog udgøre en sundhedsrisiko, lød det fra selskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol