Danmarks største trædampskib i fare: Kan forsvinde fra Lolland

Ved årets nyligt afviklede damptræf på Frilandsmuseet i Maribo var køen mange meter lang, hvis du som besøgende ønskede at sejle med landets største trædampskib. 

Aldrig før har interessen været så stor, og det blev til to dage, hvor dampmaskinen på "Ladye Dora" knoklede nærmest uafbrudt.

I fremtiden kan det historiske dampskib dog være tabt for Lolland-Falster. 

Leif "Salle" Nielsen har stået bag restaureringen af det historiske dampskib, der i mange år sejlede i de danske farvande under navnet "Frigga". Sammen med en håndfuld entusiaster sørger han for at holde skibet sødygtigt, men det begynder at knibe med kræfterne.

- Vi har efterhånden en gennemsnitsalder på omkring de 70 år, så kunne vi bare få nogle unge på 60 ind, ville det gøre en forskel, siger han med et glimt i øjet. Endnu kan han gå til udfordringerne med et glimt i øjet, men tvivlen om fremtiden nager ham. 

Ved at brænde ud

Det er 12 år siden, at skibet blev købt for en krone. Eneste betingelse fra sælger Erling Langhoff var, at det skulle sættes i stand. 

Dengang var planen klar. "Frigga" skulle atter være "Ladye Dora", og have nogenlunde samme udtryk ,som da det blev bygget i 1909. Derfor blev dieselmotoren pillet ud og erstattet med en dampmaskine.

Men alvoren luer bag hvert ord. For det er hårdt at være pensionist, og samtidig drive et minimalistisk museum, der kræver masser af vedligehold.

- Jeg må indrømme, at der er dage, hvor jeg er lige ved at brænde ud. Jeg har også børnebørn, der skal være tid til at være sammen med og passe, og sådan er det jo nærmest for os alle, fortæller Leif "Salle" Nielsen.

I dialog med museer

Håbet er, at der nærmest ud af det blå kommer de frivillige kræfter, som foreningen har så voldsomt brug for. Yngre mennesker med lyst til det maritime, og til at passe på et historisk klenodie. 

Ingen af de nuværende ildsjæle har planer om at stoppe, men der er også brug for at lære nye folk op, så der stille og roligt kan ske et generationsskifte omkring "Ladye Dora". Men optimismen og troen på, at nye træder til, er så småt ved at løbe tør for damp.

Derfor har Leif "Salle" Nielsen taget hul på det skridt, som han helst ikke ønsker at fuldføre.

- Jeg har påbegyndt en forsigtig dialog med forskellige museer, der kan overtage "Ladye Dora".

Vil helst beholde skibet lokalt

Arbejdet med at sætte skibet i stand skal ikke være spildt, og han ønsker heller ikke, at skibet ender som privat sejlskib.

- Drømmen vil altid være at bevare skibet lokalt, men er der ikke en interesse for det, så ender det nok et andet sted i landet, forklarer Leif "Salle" Nielsen.

Endnu ønsker han ikke at fortælle, hvor i landet museerne, som han har talt med, er at finde. Og det er også for tidligt at sige, om det bliver til mere end en løs dialog.

Leif "Salle" Nielsen ved, at interessen for det specielle skib er stor, og turisterne gerne vil opleve en historisk damprejse på vandet. Men skal tilbuddet forblive på Lolland-Falster, vil det kræve langt flere frivillige, end der er i dag. Ellers sejler skibet mod nye horisonter.

- Et skib som dette må simpelthen bare ikke forsvinde. Det skal ikke på land, stilles om bag en lade og så bare gå tabt på grund af tidens tand, siger Leif "Salle" Nielsen.

Passionen for "Ladye Dora" tager man ikke fejl af, når han fortæller om skibet. Om restaureringen som gemte på mange overraskelser af den dyre slags, men også oplevelser på søen og ikke mindst kammeratskabet blandt de frivillige kræfter.