Trafik
Meteorologerne varsler fygning mandag morgen, så kør hjemmefra i god tid. Arkivfoto: Claus Hansen
Derfor skal du køre tidligt hjemmefra mandag
Mandag bliver en tung start på ugen for trafikanter på Lolland-Falster, hvor det "kan smage lidt af snestorm".
Mandag bliver en tung start på ugen for trafikanter på Lolland-Falster, hvor både sne og kraftig blæst vil skabe vanskelige køreforhold fra de tidlige morgentimer. Ifølge TV 2 Vejret er det koldt nok til, at nedbøren falder som reel sne – og ikke blot tøsne – når fronten rammer de sydlige egne natten til mandag.
Sneen kommer samtidig med vindstød på over 10 meter i sekundet, og det betyder risiko for fygning. Kombinationen af sneglatte veje og reduceret sigtbarhed vil især ramme morgentrafikken, hvor mange skal afsted mod arbejde.
I prognosen ligger der mellem 5 og 6 centimeter sne over Lolland, og enkelte steder kan der lægge sig mere. Og det er mere end nok til at skabe trafikale problemer lokalt – særligt når blæsten tager fat.
Vejret skifter dog i løbet af eftermiddagen, hvor nedbøren gradvist går over i tøsne, slud og senere regn. Men for dem, der skal ud ad døren tidligt, bliver det en morgen, hvor ekstra tid og ekstra afstand på vejene kan gøre en stor forskel.
- Det kan smage lidt af en lille snestorm, når man kommer ud i det, lyder det fra meteorologen på TV 2 Vejret.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol