Sidste år modtog 13.003 børnefamilier Dansk Folkehjælps julehjælp, der består af et gavekort på 800 kroner til julemad og et gavekort på 500 kroner per barn til julegaver.
Enlige forsørgere på overførselsindkomst og forældre, hvor begge er på overførselsindkomst, med hjemmeboende børn under 18 år kan søge om julehjælp.
Foruden Dansk Folkehjælp er der også andre organisationer, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen.
Julehjælp består typisk af et pengebeløb eller gavekort til indkøb af eksempelvis gaver, madvarer og andre af julens indkøb.
Ud over den økonomiske støtte kan julehjælpen også omfatte donationer af tøj, legetøj og andre nødvendigheder.
Ikke nok med, at prisen på fødevarer er eksploderet. Den seneste kontanthjælpsreform betyder, at ydelsen er næsten halveret.
Det mærker Dansk Folkehjælp, som har åbnet for ansøgninger om at få julehjælp.
Formand for Dansk Folkehjælp i Nakskov, Erik Ranthe Sørensen, kalder situationen desperat.
Har opsagt forsikring
Han har talt med en mor til fire, som søger om hjælp til at holde en hyggelig jul med sin familie. Hun er på kontanthjælp og er så økonomisk hårdt ramt, at hun har været nødt til at opsige sin indboforsikring.
Annonce
- Hvordan skal hun kunne købe mad til sine børn? Det er jo helt hjernedødt og det bliver kun værre og værre, siger Erik Ranthe Sørensen.
Erik Ranthe Sørensen er sikker på, at der i år kommer rekordmange ansøgninger fra familier, som har behov for at få hjælp til at holde en skikkelig jul.
- Det sårer mig dybt, når familier er spændt så hårdt for, at børnene ikke engang kan gå til sport. Den måde kontanthjælpsreformen rammer børnene er slet ikke til at holde ud. Især ikke, når politikerne råber op om skolevægring. Børnene er jo flove over, hvordan de lever, siger Erik Ranthe Sørensen.
Køen var lang, da Dansk Folkehjælp delte julehjælp ud i 2023. Arkivfoto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Ifølge Dansk Folkehjælp lever 49.500 børn i Danmark med et råderum, der gør det svært at få råd til mad, medicin og basale fornødenheder.
Knap en tredjedel af familierne, der søgte julehjælp sidste år, havde mindre end 2000 kroner i månedligt rådighedsbeløb.
Gemmer sig
Uanset, hvor stort behovet kan være for at få hjælp til at holde jul, er Erik Ranthe Sørensen blevet kontaktet af flere, som ikke vil stille sig i køen foran Dansk Folkehjælps butik i Nakskov for at hente julehjælpen. De skammer sig over at modtage donationer.
- Vi har oplevet, at folk har store huer eller styrhjelm på, så de ikke bliver genkendt, fortæller han.
Sidste år modtog 13.003 børnefamilier Dansk Folkehjælps julehjælp, der består af et gavekort på 800 kroner til julemad og et gavekort på 500 kroner per barn til julegaver.
I Nakskov har Dansk Folkehjælp et samarbejde med Mindre Spild, så dem, der stiller sig i kø for at få julehjælp, også kan få nogle madvarer med sig hjem.
Annonce
Der kan søges om julehjælp hos Dansk Folkehjælp frem til 17. november.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Lovforslag om genindførsel af store bededag i 2030 kommer i foråret
Penge, pas og papirer... Eller er det knive, hash og ingen pas?
Odense Havn som ny ejer af Femern: - Det er noget mærkeligt noget
Annonce: Isolering, der matcher projektet fra loft til gulv
Borgmester om Femernovertagelse: Nogle af de bedste i Nordeuropa
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
”Manden med stokken” fik en overraskelse ved E55
Lokalplan mangler for datacenter i Nakskov: Borgerinddragelse kommer senere
Nyt om branden på sukkerfabrik