Lolland Kommune
Direktør i Lolland Kommune stopper
Efter otte år har direktøren valgt, at det er tid til at prøve noget nyt.
Direktør Rikke Jensen forlader sig job med udgangen af juni måned. Foto: Ingrid Riis.
Ingrid Riis
Efter otte år i Lolland Kommune har direktør Rikke Jensen
har valgt at sige sin stilling op. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Rikke Jensen har de sidste år varetaget det tekniske område,
hvor hun både har haft ansvaret for myndighedsarbejdet i Teknik og
Miljømyndigheden og den daglige drift af kommunens ejendomme, havne og færger
mv.
- Jeg har været leder i det offentlige i 15 år og brugt
rigtig mange timer og rigtig mange tanker på arbejdet. Nu er jeg et sted i
livet, hvor jeg har lyst til at prøve noget helt andet, og hvor jeg har fået
mulighed for at skifte spor. Der skal være mere plads i mit liv til at være
sammen med min familie og til at dyrke mine passioner, og der er bare ikke den
samme tid til heste, have og madlavning, når man har et toplederjob, siger
direktør Rikke Jensen ifølge pressemeddelelsen.
Kommunaldirektøren takker: Et frisk pust
- Jeg vil gerne takke Rikke Jensen for den store indsats, som
hun har leveret de sidste otte år, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.
- Da
hun startede som direktør var det et frisk pust til organisationen. Jeg har sat
stor pris på hendes dygtighed, men også på hendes måde at gøre tingene på. Hun
har insisteret på inddragelse, på opfølgning og på, at der også blev talt om de
ting, der var svære, lyder det videre.
Behov for at se på opgavefordelingen
Rikke Jensens afgang betyder, at der bliver behov for at se
på direktionens interne opgavefordeling. I første omgang overtager direktør
Jesper Ulrik Jørgensen ansvaret for Kultur og Fritidsområdet, mens
kommunaldirektør Thomas Knudsen får ansvaret for Ejendomme og Faciliteter samt
Teknik- og Miljømyndigheden. Direktionen vil anbefale Økonomi- og
Erhvervsudvalget, at stillingen bliver slået op efter sommerferien.
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Stor omvæltning: Fire skoler samles i én
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet