Søren Glad har skabt scenografier til de store scener i Aalborg og Aarhus, og han har lavet Hamlet på Kronborg. Opgaven med at omdanne Maribo Domkirke til et italiensk benediktinerkloster har dog været helt speciel.
Søren Glad
74-årige Søren Glad er oprindeligt uddannet arkitekt.
I 1973 blev tilknyttet CaféTeatret som tekniker og lysdesigner, og han var i en lang årrække medlem af teatrets ledelse.
I 1980 debuterede Søren Glad som scenograf på teatrets Nils Ferlin-cabaret "Den store komet".
Han har siden 1990 haft mange danske scener som arbejdsplads og ofte i det store format, blandt andet med en række musicals på Aalborg Teater, Aarhus Teater og som en del af Folketeatret.
I 2003 stod for rammen om Shakespeares Hamlet på Kronborg. På NørregadeTeatret har han lavet flere scenografier.
Senest var det til forestillingen "Guys & Dolls". Til sommer laver han scenografien til "Prinsessen holder fridag", der er hans sjette scenografi i Hylddalen. Tidligere produktioner var:
Les Misérables (2007)
Miss Saigon (2016)
Doktor Zhivago (2018)
Spillemand på en tagryg (2021)
My Fair Lady (2024)
Gyldendals Teaterleksikon, m.fl.
Der har været behov for masser af opfindsomhed undervejs.
Søren Glad
Han har gennem næsten 20 år skabt nogle af de største kulisser til det lollandske egnsteater NørregadeTeatret, men fælles for dem alle har været, at de har været stationære. Når først de var stillet op, så blev de stående. Sådan er det ikke med kulisserne til "Rosens Navn".
- Det har været en kæmpe udfordring, for vi har været udsat for en masse benspænd undervejs. De fleste kendte vi fra starten, men alligevel skal vi have det til at virke, fortæller den erfarne scenograf.
Krævede stor opfindsomhed
Rammen kan ikke være mere historisk end her. Den over 600 år gamle kirke er suverænt den ældste kulisse, han har arbejdet i, hvilket også har gjort opgaven mere unik.
Annonce
Normalt, når der bygges teaterkulisser, er det vigtigt, at de er funktionelle og praktiske. Ofte kan scenografen lege frit, for det er kun scenestørrelsen, der begrænser kreativiteten. Sådan er det ikke med "Rosens Navn".
- Kompleksiteten i opgaven har været stor, og der har været behov for masser af opfindsomhed undervejs, forklarer han.
Måtte rykke for en bisættelse
Hele scenen hviler på filt, hvilket bestemt ikke er sædvane i teaterverdenen. Det skyldes domkirkens meget sarte klinker, som ikke må blive beskadiget. Samtidig skal kulisserne ikke være voldsommere end, at de hurtigt kan komme væk.
Ikke alle døde i Maribo Domkirke sætter forestillingen i stå. Foto: NørregadeTeatretNørregadeTeatret
For der er fra tid til anden behov for at bruge kirken, og under prøverne har der været flere bisættelser. Det sætter teatrets personale under pres.
- Onsdag havde vi en stor prøve om aftenen, og skulle blandt andet arbejde med lyssætningen. Men torsdag formiddag var der bisættelse, så der skulle de store kulisser være væk, forklarer Søren Glad.
Han forventede onsdag eftermiddag, at de ville være færdige med at rydde kirken omkring klokken 4 eller 5 om morgenen, og små otte timer senere ville de atter begynde at bygge scenen op igen. Men det er vilkårene i en domkirke, De døde har førsteprioritet.
Sindssygt spændende
Det betyder da også, at der trækkes hårde veksler på egnsteatrets frivillige kræfter. Uden dem ville det slet ikke være muligt for et efter omstændigheder så lille teater at lave så stor en produktion.
Domkirken er næsten ikke til at kende igen, når Søren Glads scenografi pludselig gør den til et kloster. Foto: NørregadeTeatretNørregadeTeatret
- Opgaven har været sindssygt spændende, og "Rosens Navn" er også en af de bøger, der har printet sig ind i mit sind efter jeg læste den første gang, fortæller Søren Glad.
Annonce
I første omgang valgte han dog at hoppe nemt hen over alt det filosofiske i bogen. Det var først under anden gennemlæsning, at han tog de sider med.
Lang efterklang
Ikke kun det visuelle kræver en særlig hånd. Lydteknikerne er også på hård prøve.
Akustikken i domkirken er meget speciel.
- Der er næsten syv sekunders efterklang i kirken. Det betyder, at lyden bliver hængende meget længe, forklarer teaterdirektør Frank Rubæk.
For ikke at skabe et inferno af støj i kirken er det vigtigt, at skuespillerne taler lavt men tydeligt.
Hvordan det hele lyder og ser ud, kan man opleve i Maribo Domkirke allerede fra i aften, fredag den 6, marts, hvor der er forpremiere for familie og hjælpere.
Den officielle premiere er torsdag den 12. marts, og det hele slutter 31. marts. Alle forestillinger er udsolgt.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker