Egnsteaterformand: Vi bliver nødt til at arbejde på en Plan B

Det går rigtig godt for egnsteatret NørregadeTeatret i Maribo. Teatret har netop overstået forestillingen "Rosens Navn" i Maribo Domkirke, og beviste at selv et lille lollandsk egnsteater kan løfte store og svære forestillinger. Men selv om solen skinner over Maribo, kan der være mørke skyer i fremtiden.

Egnsteatrets nye formand, Benny Damgaard, er klar over, at man ikke kan hvile på laurbærrene. Slet ikke i en kommune, hvor økonomien er mildest talt anstrengt.

Læs også

Flere har vist interesse i lollandsk succes

Som egnsteater modtager NørregadeTeatret et årligt tilskud på lige over fire millioner kroner fra kommunen. Staten refunderer halvdelen af beløbet, men to millioner kroner er stadig mange penge for Lolland Kommune.

Teatret kan rammes af besparelser

- Vi må se i øjnene, at der over en årrække bliver lagt nogle millioner kroner i teatret fra Lolland Kommune. Når børnene mangler en skole, der ikke er busser, plejehjemmet lukker og vi ikke har sosu-assistenter, skal vi have øje for, at turen kan komme til os, siger Benny Damgaard.

Han kom ind i bestyrelsen for et år siden, og har netop overtaget bestyrelsesposten fra Marie Louise Friderichsen, der efter 12 år i bestyrelsen, hvoraf de sidste otte var som formand, har besluttet sig for at stoppe.

Den nye formand glæder sig over, at egnsteatret gennem de senere år er blevet strømlinet, og der i dag er helt styr på både den kunstneriske retning og teatrets økonomi. Et resultat af den tidligere formands arbejde, mener han.

Lært fra sportens verden

Hensigten er derfor ikke, at han skal revolutionere hverken bestyrelse eller teater, men der er behov for at vende blikket mod fremtiden.

- Vi ønsker ikke, at der bliver sparet på teatret, men vi skal have en Plan B klar, hvis det pludselig går i den retning. Det er noget af det, som jeg har lært efter mange år i sportens verden. Der skal være tænkt over, hvordan vi kan handle, hvis vi bliver tvunget til det. Vi er ikke en ansvarlig bestyrelse, hvis ikke vi tænker i en Plan B, siger han.

Marie Louise Friderichsens plads i bestyrelsen er blevet overtaget af Tanya von Rosen, og hun er helt enig med den nye formand.

- Jeg tror, at vi alle er bevidste om, at der kan ske store ændringer i fremtiden, siger hun, men gør samtidig klart, at det er vigtigt at kæmpe for teatret som et egnsteater.

Frivillige er vigtige

NørregadeTeatret har nemlig en stor betydning for hele kommunen, og det er i høj grad hele egnens teater, påpeger hun.

- Med "Rosens Navn" kunne vi se, at gæsterne kom fra hele Danmark. Mange har overnattet på hoteller, spist middage lokalt og på den måde været med til at styrke turismen på Lolland.

Begge er enige om, at uanset hvad, skal der passes godt på teatrets frivillige kræfter. Det er dem, som er med til at sikre, at det midtlollandske egnsteater kan påtage sig forestillinger, som normalt ville høre hjemme på de helt store scener i København.

Nok er det de professionelle skuespillere, som publikum har øjnene rettet imod, når tæppet går til forestillingerne, men uden frivillige syersker, håndværkere og folk i sminken, så ville det være en tam affære. Og teatret har ikke økonomi til at betale sig fra de opgaver.

Når bestyrelsen i fremtiden kigger på en Plan B, er det derfor også for at sikre disse lokale kræfter det teater, som de gennem snart tre årtier har bygget op. Selv i tider hvor kommunens økonomi trækker mørke skyer over det spotlys, der lyser teatrets præstationer op, er det vigtigt at holde fast i optimismen og troen på fremtiden, mener de nye bestyrelsesmedlemmer.