Lolland
Byggetilladelsen skal i hus før håndværkerne får lov til at rykke ind. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Farvel til smalt lokum – lille by får stort toilet
Til næste sommer bliver forholdene meget bedre i Lollands mindste by
Selvom forholdene er små, er det ikke nødvendigvis godt med et lille toilet, og et sådant præger en af landsdelens helt små byer. Men næste år er der udsigt til bedre forhold for dem, som gæster byen om sommeren.
Nok er byen en tidslomme med huse som fremstår mere end 150 år gamle. Når der kommer besøgende næste år, er det dog ikke et gammeldags syn, som de vil møde, men et moderne handicaptoilet.
Byen med de for nuværende knap så gode toiletforhold er Minibyen i Maribo. Den lille attraktion, der viser Maribo, som den så ud i perioden fra 1850 til 1900. Bestyrelsen har længe ønsket sig bedre forhold for de gæster, som i løbet af sommeren tager på tidsrejse blandt de hjemmebyggede huse.
- Vi har et toilet, som vi selv kan bruge, men det er ikke handicapvenligt. Døren er på 60 centimeter, så der er nærmest hverken den ene eller den anden, der kan komme ind, fortæller sekretær Bent Jensen fra attraktionens bestyrelse.
Penge fra fond
Længe har ordentlige toiletforhold derfor stået højt på ønskelisten, både for at højne oplevelsen for gæsterne og for at sikre et ordentligt toilet til Minibyens mange frivillige.
Hjælpen er kommet fra Nordea-fonden, der gennem "Vores Egn"-puljen har givet 311.000 kroner til et nyt toilet.
Lolland Kommune har givet en forhåndsgodkendelse til projektet, men lige nu er foreningen ved at søge byggetilladelse. Bent Jensen forventer dog først, at det er sidst på året, at håndværkerne og etableringen kan komme i gang. Dermed vil det heller ikke påvirke årets turistsæon.
Til gengæld skal næste vinter så helst være mildere end den, som vi har nu.
Klar til næste års sæson
I den kommende sæson må de gæster med rollator, der kommer på besøg i Minibyen, rulle en tur ind på Maribo Bibliotek, hvis der er åbent, og de skal på toilettet.
- Vi forventer, at det vil være muligt at stå klar med det nye toilet til sæsonåbningen i juni 2027, fortæller Bent Jensen.
Sammen med det nye handicaptoilet vil der også være forbedrede faciliteter med frokoststue til de frivillige omvisere i Minibyen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker