Fejø formede dem begge – men politisk står de langt fra hinanden

Sydendals slægtsgård er på flere måder symbolsk for de politiske projekter, der sideløbende har udviklet sig under taget. Kirsten Sydendal står som et samlingspunkt mellem de to yderfløje, som hendes mand og datter repræsenterer.

Benny Damgaard stiller op til folketinget for Danmarksdemokraterne; Elise Sydendal for Alternativet. Politisk kan man snart ikke komme længere fra hinanden – i hvert fald ikke på papiret.

Men virkeligheden er, viser det sig endnu en gang, mere nuanceret end som så. For selvom de to står på hver sin fløj, har de overraskende meget tilfælles.

Fælles om Fejø

Både Danmarksdemokraterne og Alternativet er partier, der kan dele vandene. Men rejser man med færgen over til Fejø, åbenbarer det sig, at kandidater fra de to partier kan samles om flere ting.

I det mindste i disse kandidaters tilfælde.

Elise Sydendal lærte sin papfar at kende, da Benny Damgaard og Kirsten Sydendal begyndte at komme sammen for seks år siden.

Der skulle dog gå nogle år og ske store forandringer i begges liv, før de for alvor kunne tale politik sammen.

Det skete, da Benny Damgaard meldte sig ud af Venstre og i løbet af et halvt år fandt frem til, at han nu skulle være en del af Danmarksdemokraterne. Nogle år før var Elise Sydendal blevet aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Ens holdninger

De to er fælles om at elske den kvinde, der er grunden til, at de overhovedet kender hinanden.

Og så er de begge opvokset i Lolland Kommune. Benny Damgaard i Rødby, Elise Sydendal på Fejø. Opvæksten i yderområderne har sat sit præg på dem begge og formet holdninger, som på flere områder er ens.

Elise Sydendal fortæller, at hun allerede som helt lille blev præget af livet på Fejø samt sin mors tilgang til livet dér. Kirsten Sydendal var med til at starte Lolland-Falster Lovestorm som modreaktion på programmet På Røven i Nakskov.

I barndomsårene gik hun på folkeskolen Fejø Skole, som konstant var lukningstruet, fordi der var for få elever.

Benny Damgaard er opvokset i et kristent hjem, og har siden han var helt ung engageret sig i lokale foreninger, særligt i håndbold gennem KFUM. Han tog ansvar for sit eget liv og begyndte også at tage ansvar for andres.

Netop ansvaret og de forpligtende fællesskaber er noget af det primære, der former deres fælles kerne.

– Vi er begge to opflasket med, at man kerer sig for andres liv, siger Benny Damgaard.

Det skinner igennem på det ene punkt, hvor de er allermest enige.

– Vi er født ude i landdistrikterne og har haft hele vores opvækst her. Vi kan se, at vi nok bliver lidt uretfærdigt behandlet herude. Jeg tror faktisk også, at det i bund og grund er med til at forme ens politiske liv – eller mange gange hele ens liv – hvor man nu kommer fra, siger Benny Damgaard, hvortil Elise Sydendal supplerer.

– På en eller anden sjov måde er det lidt af de samme folk, vi begge to gerne vil repræsentere. Men vi har så nogle forskellige løsningsforslag til de problemer, vi står med, siger hun.

Forskellige løsninger

Benny Damgaard peger på, at det blandt andet kræver en mere fair udligningsreform, hvor økonomien i landets rigeste kommuner i højere grad fordeles ud til dem, der har mindre at rutte med.

Så vidt er Elise Sydendal enig i. Hun foreslår selv, at der skal laves en langsigtet national plan for retfærdig landdistriktsudvikling, så der alle steder i Danmark sikres adgang til den nære velfærd – skoler, offentlig transport, indkøb – nu og på sigt.

Forskellene imellem dem bliver tydeligst, når talen falder på landbruget.

Hvor Elise Sydendal ser en gennemgribende omlægning som nødvendig, hvis både klima, natur og landdistrikter skal hænge sammen i fremtiden, advarer Benny Damgaard mod at svække et erhverv, der fortsat holder hånden under arbejdspladser og liv uden for de store byer.

Hvor hun ønsker et andet landbrug med færre dyr, mindre brug af sprøjtemidler og flere mennesker tættere på jorden, lægger han mere vægt på at holde produktionen i Danmark frem for at skubbe den ud til lande, hvor man har mindre kontrol med både miljø og vilkår.

– Hvis vi gerne vil have flere til at bo på landet igen, så skal vi have en helt ny form for landbrug med meget mindre gårde, og mange flere mennesker, og meget færre dyr. Og det, tror jeg, er en virkelig vigtig løsning, som både vil gavne landdistrikterne, og som vil gøre det bedre for klimaet, miljøet og dyrevelfærden, og alle de ting, som vi skal løse på samme tid, siger Elise Sydendal.

– Og der er jeg jo Rasmus modsat, siger Benny Damgaard.

– Det kan godt være, at der ikke længere er mange arbejdspladser direkte i landbruget, men en stor del af forklaringen er jo, at erhvervet gennem årene er blevet pålagt så mange skatter, afgifter og byrder, at man har været nødt til at effektivisere. Derfor skal man i dag kunne passe mere jord og have flere grise for at få det til at hænge sammen. Der kan sagtens være ting i griseproduktionen og landbruget generelt, som skal ændres, men man bliver også nødt til at forstå, hvorfor udviklingen er endt, som den er.

Politik, der samler

Selvom de politisk er endt hvert sit sted, har uenighederne ikke skabt afstand mellem dem. Tværtimod.

– Jeg føler, at jo flere gange, jeg er her, jo tættere kommer vi på hinanden. Og jeg føler faktisk også, at det, at vi begyndte at snakke politik sammen, kun har bragt os tættere sammen, siger Elise Sydendal.

– Jeg tror, at det er en kæmpe fordel for os begge at forstå, hvor den anden fløj kommer fra, siger hun.