Folk er strømmet til for at se ny bygning

Der har været snakket i krogene, diskuteret undervejs og til tider har debatten skabt store bølgeskvulp i fjorden. Onsdag eftermiddag er det dog smilene, der præger mange af de fremmødte.

De tre talere må hæve stemmerne nogle gange, for på den modsatte havnefront, er arbejdsdagen endnu ikke slut, og det giver en del larm. Men det passer så fint ind til netop dette arrangement.

For engang var det Havnebygningen og Honnørkajen også sådan et sted. Her var liv og glade dage, og her kunne man mærke hjertet i havnebyen banke. Men gennem årene blev pulsen svagere og svagere, og den smukke bygning stod ikke længere så skarpt, som den engang gjorde.

- Skulle den fremtidige havnebygning være en spøgelseskulisse, der kun blev taget i brug, når der kom fint besøg på havnen? Skulle den stå og forfalde, fordi dens rammer ikke længere passede til tidens krav? Eller skulle den – jeg tør næsten ikke sige det – rives ned, lyder det fra borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme).

Kæmpe potentiale

Svaret lykkedes det at finde gennem partnerskabet Nakskov2030, der ligesom den nyrestaurerede bygning, bliver fejret på havnen.

- Investeringsplanen for Nakskov udstak heldigvis en anden kurs. Den pegede på, at havnen havde kæmpe potentiale for rekreative aktiviteter for byens borgere og for byens gæster. Og den pegede på, at det potentiale ikke var i modstrid med en fremtid som erhvervshavn, men tværtimod, forklarer borgmesteren.

Hverken den fremtidige brug af Havnebygningen eller mange af de andre initiativer i Nakskov2030, er blevet en realitet uden kritiske røster. Udseendet af Axeltorv, indholdet af den historiske bygning og flere andre ting har gennem årene fået kritik. Det har Stine Lea Jacobi, der er filantropidirektør i Realdania, kunnet følge tæt.

Sundt når bølgerne går højt

Siden 2017 har hun været en del af det arbejde, der siden blev til Nakskov2030.

- Når der sker forandringer de steder, vi bor og holder af, så kan bølgerne jo en gang imellem gå lidt højt. Og det synes jeg egentlig er sundt. Det viser, at byen betyder noget, at mange følger med, og at mange gerne vil være med til at præge udviklingen, siger hun, da hun får ordet.

- Det holder alle involverede på tæerne. Ikke noget med at sidde og sove her. Og det er faktisk med til at gøre projekterne bedre.

I dag er det tydeligt, at indsats har gjort noget. De tomme bygninger er blevet færre, og forskønnelsen præger byen.

- I Nakskov i dag mærker man en by, hvor mange bygninger er blevet sat fint i stand, hvor byrummene er blevet smukkere, og hvor der er en ny energi. Ikke alt er færdigt. Ikke alt er perfekt.

- Men man mærker den positive forandring, og man kan forestille sig en god hverdag her, både når man er lokal, og når man som jeg kommer på besøg, lydet det fra direktøren, der er sikker på, at Nakskov bliver et forbillede for mange andre købstæder.

Bygning fuld af sjæl

Projektet med Havnebygningen og Honnørkajen blev muligt gennem en bevilling på 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Bestyrelsesmedlem Alette Mærsk Mc-Kinney Sørensen, der er oldebarn af A.P. Møller, deltager også i åbningen af bygningen.

- Få byer ligger så dejligt som Nakskov i bunden af sin helt egen fjord. Et sted, man sejler til eller kører til, alene fordi man vil det, slår hun fast i sin tale.

- Jeg får, når jeg kommer herover, en følelse, som vi med stærke familiebånd til Lolland kender rigtig godt: Industrier blomstrer op, og de forsvinder. Mange her på egnen kan tale mere om det, men I nakskovitter har en evne til at finde nye veje. Fra skibe til vindmøller og fra fødevarer til livskvalitet i bredere forstand.

I mange år var Havnebygningen en uforløst perle, men nu har den fået nyt liv.

- I dag står vi ved en indbydende Honnørkaj og en stolt havnebygning fuld af sjæl, som favner fortiden og imødekommer nutiden. Et herligt sted, hvor byens borgere og gæster kan samles.