KV25
Benny Damgaard (Danmarksdemokraterne) og Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) var blevet enige om et politisk punkt, der ville skære i en del af politikernes løn. Foto: Lars Hovgaard
Folketidende erfarer: De ville skære i politikernes løn
En del af det politiske grundlag, som den første konstitueringsgruppe lavede, peger på, at de ville skære i pengene til politikerne.
Folketidende erfarer, at de mange forhandlinger mellem partierne i den første konstitueringsgruppe, som bestod af Danmarksdemokraterne, Lokallisten Lolland, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Din Stemme, pegede i retning af, at politikerne ikke ville få lige så mange penge, som de gør nu.
For udover lønnen, som kommunalpolitikerne får - eller vederlaget, som det teknisk set hedder - så får udvalgsformænd en bonus på cirka 20 procent af borgmesterens løn oveni.
Det svarer til cirka 221.500 kroner ekstra om året i løn til Lolland Kommunes udvalgsformænd, derudover tjener næstformanden i udvalgene cirka 55.000 kroner ekstra om året for arbejdet.
I en erkendelse af, at der skal spares var den første gruppe af forhandlingspartier enige om at fjerne et helt udvalg. Udvalget for Fritid, Kultur og Folkesundhed skulle skrottes, hvis de fem partier var blevet enige om en konstituering.
Det ville være en besparelse på godt og vel 276.000 kroner om året - eller lige over en million i løbet af en byrådsperiode.
Det betyder dog ikke, at udvalgets fokuspunkter vil forsvinde fra byrådet. Kultur-delen ville blive lagt under Økonomiudvalget for at give den ekstra pondus, fritid ville ryge under Børn- og Skoleudvalget og folkesund ville ryge under Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget.
På den måde vil byrådet stadig bearbejde punkterne, men der vil samtidig komme en besparelse på vederlaget til politikerne.
Man kan kalde det en effektivisering af byrådsarbejdet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker