Hvornår er et tog forsinket?
Når Banedanmark opgør punktlighed, ser man bort fra helt små forsinkelser. Først når et tog er forsinket i tre minutter eller mere, tælles det med.
Med bopæl i Sakskøbing, arbejde på Christiansborg og ingen
bil er folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen (SF) flittig passager i
Lollandsbanens tog. Men det er til tider en blandet fornøjelse.
- Det sidste halve år eller mere har der været sindssygt
mange forsinkelser på Lollandsbanen, men det kan da ikke være rigtigt, siger
hun.
Derfor sendte Anne Valentina Berthelsen – der har en fortid
som transportordfører for SF – i slutningen af maj en hel stribe spørgsmål til
transportminister Thomas Danielsen (V):
· Vil ministeren redegøre for, hvor mange
forsinkelser der har været på Lollandsbanen i 2025?
· Vil ministeren redegøre for de primære årsager
til forsinkelserne på Lollandsbanen, herunder hvor stor en andel der skyldes
signalfejl, og hvor stor en andel der skyldes andre forhold?
· Vil ministeren redegøre for hvilke konkrete
tiltag, som er igangsat for at rette op på de tilbagevendende signalfejl og
øvrige problemer, der forårsager forsinkelser på Lollandsbanen, og hvis der
ikke er iværksat nogle tiltag, hvad er så årsagen hertil?
· Vil ministeren redegøre for, om der findes
tilsvarende tilfælde med så omfattende eller tilbagevendende forsinkelser på
lokalbaner andre steder i landet, som det er tilfældet på Lollandsbanen, og om
der i sådanne tilfælde er blevet ydet kompensation til de berørte passagerer,
herunder i hvilken form?
· Finder ministeren de mange forsinkelser på
Lollandsbanen i 2025 tilfredsstillende i forhold til banens betydning for
mobiliteten i den kollektive trafik i området?
· Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte,
for at sikre at de tilbagevendende signalfejl og øvrige problemer på
Lollandsbanen ikke gentager sig i fremtiden?
Ikke statens ansvar
Men Thomas Danielsen afviste spørgsmålene:
”Lollandsbanen er ikke en del af statens jernbanenet og jeg
henviser derfor til Lokaltog A/S, som ejer Lollandsbanen, dertilhørende
infrastruktur og signalsystemer og betjener banen med egne togsæt”, lød et af hans
svar.
Et andet lød sådan her:
”Det konkrete ansvar for drift og prioritering af den lokale
kollektive transport ligger hos de regionale og kommunale myndigheder. Det
gælder også for Lolland-Falster, hvor det er op til kommunerne og regionen
sammen med Movia at beslutte, hvilket tilbud der skal leveres. Endvidere
bemærkes, at Lokaltog A/S, hvor Movia er majoritetsejer, ejer Lollandsbanen,
dertilhørende infrastruktur og signalsystemer og betjener banen med egne
togsæt.”
De svar skuffer Anne Valentina Berthelsen.
- Jeg synes, de snakker udenom, og jeg synes, det
er et udtryk for, at regeringen og Transportministeriet overhovedet ikke
interesserer sig for, hvad alle de her forsinkelser egentlig gør ved
passagerne. Det er jo en kæmpe gene for folk, og det interesserer de
sig ikke for, fordi de dybest set ikke rigtigt er optaget af, at vi
skal have kollektiv trafik i Danmark, siger hun og kalder det et kæmpeproblem:
- Det er jo en livsnerve for Lolland-Falster, at vi har
Lollandsbanen. Men forudsætningen for, at den kan køre rundt, er jo, at
passagerne gider at bruge den. Og hvis passagerne skal gide at bruge den, så
skal den fungere. Så det er jo en enorm udfordring, at der er så
mange forsinkelser, og at folk ikke føler sig ordentligt informeret.
57 forsinkelser
I juni stillede Anne Valentina Berthelsen et nyt spørgsmål
til ministeren:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange af forsinkelserne på
Lollandsbanen i 2025 der skyldes fejl på Banedanmarks nye signalsystem (ERTMS),
som anvendes på Nykøbing Falster Station til både at ekspedere DSB’s tog og
Lollandsbanens tog ind og ud af stationen?
Og det spørgsmål fik hun svar på fredag. Her skriver Thomas Danielsen,
at Banedanmark fortæller, at der i perioden fra 1. januar 2025 til og med 16.
juni 2025 blev registreret i alt 8.669 ankomster og afgange til og fra Nykøbing
Falster Station.
Af disse blev 57 ankomster og afgange påvirket af fejl
relateret til det nye signalsystem, der resulterede i en forsinkelse på mere
end 2:59 minutter eller i en aflysning. Det svarer til 0,7 procent af de
samlede ankomster og afgange i perioden.
Og Banedanmark tilføjer:
”Banedanmark og leverandørerne af det nye signalsystem
følger løbende op på eventuelle fejl, som skyldes ERTMS-systemet, og systemet
opdateres løbende med henblik på løsning af kendte fejl.”
Nye spørgsmål
Den måde, det foregår på nu, hvor folk bare går ned til toget, og så ser vi, om det er et kvarter eller 20 minutter forsinket eller aflyst, betyder jo, at de hopper over i bilerne i stedet for.
Anne Valentina Berthelsen (SF), folketingsmedlem
Netop fejlene på ERTMS-systemet kan man ikke gøre så meget
ved, vurderer Anne Valentina Berthelsen, for kun en lille håndfuld specialister
kan udføre arbejdet. Men hun er bekymret for, om problemerne får passagererne
til at fravælge den kollektive transport.
- Man kan jo blive nødt til at forsøge at gøre et eller
andet ved det. Man skal have en realistisk forventningsafstemning med passagererne, for
den måde, det foregår på nu, hvor folk bare går ned til toget, og så
ser vi, om det er et kvarter eller 20 minutter forsinket eller aflyst, betyder
jo, at de hopper over i bilerne i stedet for. Og det kan man ikke fortænke
dem i.
Anne Valentina Berthelsen bebuder en række nye spørgsmål –
blandt andet om, hvordan passagertallene har udviklet sig.
- Hvad er konsekvenserne af det her over længere tid? Hvis
det er alarmerende, og det tror jeg, det er, så bliver man jo nødt til i
regeringen at se i øjnene, at der skal gøres noget ved det, siger hun og
nævner, at det kan handle om en bedre kompensation til passagererne.