Bogen byder på 22 historier fra bosiddende, til- og fraflyttere fra Lolland og Falster, som har det til fælles, at de på den ene eller anden måde bryder med de gængse normer for opfattelsen af køn og seksualitet.
TV-dokumentar om Frede
Frede Rasmussen fra Majbølle portrætteres i TV2s dokumentar "Fræk fyr til Frede".
Dokumentaren sendes på TV2 Play fra onsdag 21. januar.
- Jeg kalder mig selv for homo. Bøsse er et skældsord, siger Frede Rasmussen.
Formålet med bogen er at nuancere den gængse opfattelse af Lolland og Falster, som også inkluderer denne gruppe af mennesker.
Alle, der på den ene eller anden måde identificerer sig som queer og har tilflytning til Lolland eller Falster blev inviteret til at bidrage til antologien, og resultatet er svulstige bidrag såvel som diskrete. Gamle og unge har sendt deres tekster ind og fortællingerne vidner om forudsigelige fordomme, men også om plads til mangfoldighed og anerkendelse.
Sprang ud
Frede Rasmussen voksede op på en gård i Gedesby på Falster, og som 23-årig var han åben om sin seksualitet. Allerede som barn var han klar over, at han aldrig ville gifte sig.
Lars var min første kærlighed.
Frede Rasmussen
"Jeg er ligeglad. Bare jeg ikke skal se på det", sagde Frede Rasmussens far om sønnens homoseksualitet.
Han skjulte ikke sin seksualitet for sine forældre, som i forhold til datidens normer var forholdsvis tolerante. Så længe unge Frede ikke skiltede for meget med, hvad han foretog sig, så talte forældrene aldrig om homoseksualitet.
Kunne mærke det
I 1995 flyttede Frede Rasmussen til Majbølle nær Sakskøbing.
Han havde hørt, at man kunne mødes med mænd på rastepladsen Lysemose ved E45 Maribo-afkørslen. Her traf han skibskokken Svend-Aage, der havde en smørrebrødsforretning i København. I tre år nød de hinandens selskab, kørte ture og overnattede hos hinanden, indtil skibskokken som 62-årig døde af lungekræft.
- Mens jeg tørrede støv af på reolen, kunne jeg mærke, at der var noget galt. Svend-Aage nåede kun at blive 62 år, siger Frede Rasmussen.
Han har aldrig været på rastepladsen siden.
Første kærlighed
Forholdet til Svend-Aage var godt for Frede Rasmussen, men ikke den helt store kærlighed. Først da han mødte Lars, blev Frede Rasmussen ramt af forelskelsens forførende og forvirrende følelser.
- Lars var min første kærlighed. Jeg faldt for ham første gang jeg så ham. Han var en flot og rolig fyr og vi kom godt ud af det sammen. Mit hjerte faldt for ham og jeg ville have Lars, siger Frede Jakobsen.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol