Næstved Kommune vil nu i dialog med Langholt omkring økonomien på bostederne. Foto: Anne Katrine Petersen
Handicapchef efter kritik af Langholt: Borgerne trives, men økonomien skal undersøges
Næstved Kommune har syv borgere boende på Langholt. Efter at bostedet er kommet under skærpet tilsyn, vil kommunen nu se nærmere på, om den takst, den betaler, står mål med den behandling og støtte, borgerne modtager.
Næstved Kommune vil gå i dialog med bostedet Langholt, efter at Socialtilsyn Øst har sat stedet under skærpet tilsyn. Kommunen har syv borgere boende der og vil nu undersøge, om taksten passer til den støtte og behandling, borgerne får.
Emnet er økonomi, men ifølge handicapchef Bo Gammelgaard er der ikke tegn på problemer med borgernes trivsel eller den daglige indsats. Han peger samtidig på, at stabile relationer og tryghed for borgerne vejer tungt, hvis der senere skal tages stilling til eventuelle ændringer.
Med syv borgere placeret på Langholt, er Næstved den kommune, der har placeret flest borgere i Langholts varetægt. Selv om kritikken handler om økonomi og ikke om borgernes trivsel, giver den anledning til handling hos kommunen.
- Vi tager selvfølgelig skærpet tilsyn alvorligt, siger Bo Gammelgaard, stabschef i Center for Handicap og Psykiatri i Næstved Kommune.
Han understreger, at kommunen ikke aktuelt oplever problemer med den indsats, som borgerne modtager på Langholt, men at den seneste afgørelse fra Socialtilsyn Øst betyder, at kommunen nu vil undersøge, om der er sammenhæng mellem de takster, Langholt opkræver, og den service og behandling, borgerne får.
Bo Gammelgaard er centerchef for Handicap & Psykiatri i Næstved Kommune, der pt. har syv borgere anbragt hos Langholt. Foto: Rene KongsgaardRene Kongsgaard
Vil undersøge taksterne
Annonce
Han understreger, at Næstved Kommune ikke selv fører økonomisk tilsyn med bostederne. Det er Socialtilsynets opgave. Men når et tilbud kommer under skærpet tilsyn, giver det anledning til, at kommunen ser nærmere på samarbejdet.
- Det er jo klart, at vi jo, når vi får sådan en, så vil vi jo tage kontakt til Langholdt og spørge ind til, hvordan ser det ud i forhold til de borgere, der er anbragt der.
Kommunen vil blandt andet undersøge, om den takst, den betaler, står mål med den støtte og behandling, borgerne modtager.
Bo Gammelgaard understreger dog, at det ikke på forhånd er givet, at Langholt er dyrere end tilsvarende tilbud.
- Det kan jo rent faktisk vise sig, at de borgere med den kompleksitet, de har, det betyder, at den takst kan vi faktisk ikke få billigere andre steder.
Borgernes trivsel vejer tungt
Samtidig peger han på, at kommunen ikke alene kan se på økonomien.
Flere borgere har været tilknyttet Langholt i længere tid, og nogle er blevet på stedet efter først at have været i uddannelsesforløb der.
- Så kigger vi jo også på ”Hvad er borgerens tarv i forhold til det?”
Han forklarer, at borgere ofte opbygger relationer, netværk og tryghed på et tilbud, og at en flytning derfor kan få store konsekvenser.
Annonce
- Hvis borgeren trives inde i rummet, så i stedet for at skulle tage borgeren tilbage til Næstved og måske placere dem i Jylland eller et andet sted for at finde et tilbud, der passer, så er det ofte, at man kører videre.
Ser ikke problemer med indsatsen
Selvom kommunen nu vil se nærmere på økonomien, oplever Bo Gammelgaard ikke, at Næstveds borgere på Langholt får en dårlig indsats.
Han har været i dialog med de relevante sagsbehandlere i kommunen.
- Jeg oplever ikke, at vi ikke får det, vi beder om.
Han gør samtidig opmærksom på, at kommunens egne medarbejdere primært fører tilsyn med borgernes trivsel og udvikling.
- Så vil de jo kigge på, ”Er borgeren i trivsel?, Er vi glade? Hvordan er samarbejdet? Lever de op til den bestilling, de har lavet i forhold til borgerens udvikling?”
Ikke enig i kritik af private tilbud generelt
Bo Gammelgaard advarer desuden mod at sætte lighedstegn mellem kritikken af Langholt og en generel kritik af private botilbud.
- Jeg er ikke helt med i det kor, der er med, at de private botilbud malker det offentlige.
Annonce
Han peger på, at private tilbud ofte løser nogle af de mest komplekse opgaver på socialområdet, og at kommunerne ikke nødvendigvis kan drive tilbuddene billigere selv.
Ikke forsvarlig forvaltning af offentlige midler
I tilsynsrapporten fra august 2025 kan man læse, hvor meget de to direktører hæver i løn.
Samlet løn m.v. til øverste leder udgjorde i 2024 1.904.565 kroner. Beløbet er inkl. løn, pension, fri bil, fri telefon og bonus/tantieme. Lønniveauet er steget med 7,3 procent sammenlignet med 2023.
Socialtilsynet vurderer, at omkostningen er væsentlig højere end sammenlignelige tilbud.
Tilbuddet budgetterer i budget 2025 med en samlet omkostning på 6.560.000 til ledelsen - herunder budgetteres der med henholdsvis 1.345.749 kroner og 1.357.149 kroner til tilbuddets to direktører.
Socialtilsynet har truffet afgørelse om afvisning af budget 2025 med henvisning til at de afsatte midler til løn til ledelsen er væsentlig højere end sammenlignelige tilbud, og at det vurderes, at det ikke er forsvarlig forvaltning af offentlige midler.
- Jeg vil rigtig gerne stille op til en kontrolvejning – ”Ville jeg faktisk kunne gøre det billigere end det, som de private botilbud tager.”, siger han.
Ifølge ham er det ofte borgere med meget omfattende støttebehov, som placeres på specialiserede tilbud.
Tip os
Ligger du inde med vide om Langholt, som du mener bør komme til offentlighedens kendskab, så kan du skrive anonymt til journalisten bag denne artikel på sts4800@proton.me eller ringe på 27 88 31 13.
En nødvendig dialog
Tilbage ved økonomien lægger Bo Gammelgaard dog ikke skjul på, at Socialtilsynets kritik rejser relevante spørgsmål om brugen af offentlige midler.
Da Folketidende peger på regnskaber, der viser, at kommunale skattekroner er med til at opbygge Langholts egenkapital til nu 23 millioner kroner, er han også meget klar.
- Jeg er 100 procent enig. Det er jo den dialog, der skal være omkring det.
Selvom han ikke oplever aktuelle problemer i samarbejdet med Langholt, vil Næstved Kommune nu gå i dialog med Langholt om de forhold, som har fået Socialtilsynet til at sætte stedet under skærpet tilsyn.
- Vi kommer til at snakke med dem om det, helt sikkert, slutter han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Handicapchef efter kritik af Langholt: Borgerne trives, men økonomien skal undersøges
Efter sygemelding: Kendt skuespiller træder til med kort varsel
Strakspåbud til populær isbar: Unge arbejdede for sent
Klublegende overtager tøjlerne hos talenterne
Travl narkodag i Nykøbing
Mest læste artikler
Nabo raser over avner og støv på havnen: - Vi kan ikke sidde i haven
Mandlig bilist omkommet i trafikulykke på Sydmotorvejen
Afspærring ophævet efter alvorlig ulykke
Havnemester: - De husbåde skal i drift nu eller ud
Solformørkelse over Sydhavsøerne: Disse steder skal du opleve fænomenet