Som førstegangsvælger glæder Hilde Søsted sig til at kunne sætte sit kryds for første gang. Hun går i 3.g på Nykøbing Katedralskole og arbejder i biografen i sin fritid - et job, hun har haft, siden hun var 16 år. Hun beskriver Nykøbing som et trygt sted at vokse op, hvor folk kender hinanden, og hvor gymnasiet giver et stærkt fællesskab.
- Jeg kan godt lide, at Nykøbing er et trygt lokalsamfund, hvor alle kender alle. Og gymnasiet betyder meget for os unge - det giver et fedt ungdomsliv, siger hun.
Hilde har altid interesseret sig for samfund og politik. Hun har samfundsfag på A-niveau og var tidligere i praktik på Christiansborg, hvor hun fik indblik i det politiske maskinrum.
- Det var virkelig spændende at se, hvordan politik fungerer i praksis. Det gjorde mig kun endnu mere nysgerrig på, hvordan man kan gøre en forskel, fortæller hun.
Jeg håber, at politikerne vil gå mere i dialog med unge. Det handler ikke bare om at snakke til os, men om at snakke med os. Vi har mange gode idéer og ved godt, hvad vi vil, siger hun.
Hilde Søsted
At hun nu kan stemme for første gang, ser hun som en vigtig mulighed for at få unges stemmer på dagsordenen.
Vælgerplakaten
Vælgerplakaten er borgernes svar på en valgplakat.
Med vælgerplakaten giver vi ordet til borgerne på Lolland-Falster.
I en enkelt sætning sætter de hver især fokus på, hvad der er en vigtig mærkesag dem.
Du vil løbende se nye vælgerplakater i Folketidende - og i bybilledet.
Idéen er opstået i et samarbejde på tværs af medier som en del af projektet "Dit Valg. Vores Danmark", som Constructive Institute står bag.
Du kan også udvikle din egen vælgerplakat på Folketidende.dk
- Det er fedt at være 18 og kunne være med. Jeg håber, at flere unge bruger deres stemme og engagerer sig. Mange unge er faktisk ret oplyste og interesserede - men nogle gange bliver vi ikke taget helt alvorligt, siger Hilde.
- Vi vil gerne høres
Hun oplever, at unge sjældent bliver inddraget direkte i de politiske samtaler lokalt, og det vil hun gerne ændre på.
- Jeg håber, at politikerne vil gå mere i dialog med unge. Det handler ikke bare om at snakke til os, men om at snakke med os. Vi har mange gode idéer og ved godt, hvad vi vil, siger hun.
Når Hilde ser på fremtiden for Nykøbing og Falster, håber hun, at området bliver kendt for sin udvikling og sine muligheder - ikke som en del af det såkaldte “udkantsdanmark”.
- Om ti år håber jeg, at Falster bliver set som et sted i udvikling. Et sted med jobmuligheder, et sted folk gerne vil flytte til. Jeg tror, det betyder meget for, om unge som mig har lyst til at vende tilbage efter uddannelsen, siger hun.
Hun regner selv med at flytte til København for at læse videre, men tanken om at vende hjem igen lever allerede.
- Jeg kunne sagtens se mig selv komme tilbage, hvis der var gode jobmuligheder her. Det er jo et superdejligt sted at bo, siger Hilde med et smil.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol