Blå blink
Billedet stammer ikke fra torsdagens aktion. Arkivfoto: Claus Hansen
Hjemmehjælper opdager brand
En hjemmehjælper reagerede hurtigt, da hun ankom til hus, hvor køkkenet var fyldt med røg.
Torsdag klokken 12.15 tikkede en melding ind til Lolland-Falster Brandvæsen om brand i en villa på Tamrodsvej vest for Vester Ulslev på Lolland.
Sikkerhedsfirmaet Verisure havde observeret røg ved hjælp af kameraer, der er opsat i huset. Det fortæller Bo Christensen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
Men da han nåede frem, var ilden slukket.
Hjemmehjælper dukkede op
I mellemtiden var en hjemmehjælper nemlig dukket op og havde fundet frem til brandkilden.
- Der var gået ild i noget mad i en mikroovn, så det var en relativt lille brand. Hun fik fjernet maden og luftet godt ud, inden jeg nåede frem, siger Bo Christensen, der efter en hurtig inspektion fik afmeldt brandbilerne, der var på vej til huset.
Han har kun roser til overs for den snarrådige hjemmehjælper.
- Hjemmehjælpere oplæres i elementær brandbekæmpelse, og det er jo skønt at se, at det er godt givet ud. Alle brande starter i det små, så hvis man ikke håndterer det hurtigst muligt, kan det gå galt, siger han og fortæller, at hjemmehjælperen havde det okay efter oplevelsen.
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet