På demokratiets festdag tirsdag vil Folketidende have kommunernes unge til stemmeboksen. Her ses to af eleverne på Nykøbing Katedralskole på en anden festlig dag. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Hver stemme tæller - hop ombord på Demokratibussen
På valgdagen gør Folketidende det endnu lettere for alle at komme af sted og få sat sit kryds. Vi har nemlig lejet en bus, som kører vælgere gratis til og fra deres valgsted – og du er inviteret med ombord.
"Det er ikke specielt festligt at tage alene hen for at stemme."
Sådan kan du komme med ombord:
Skriv en kommentar på Folketidendes Facebookopslag om, hvor du gerne vil hentes, og hvor mange I er, så forsøger vi at få køreplanen til at gå op.
Er din hjerne ved at koge over af dårlige undskyldninger for ikke at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag d. 18. november.
Med Demokratibussen vil Folketidende rydde alle (dårlige) undskyldninger af vejen.
Annonce
Vejrudsigten? Den er ligegyldig - vi bringer dig tørskoet frem. Manglende offentlig transport? Vi henter dig.
Mangler du nogen at følges med? I Demokratibussen skaber vi fællesskabet.
Det
eneste, du skal huske, er dit valgkort.
Vi kører både på Lolland og Falster
Folketidendes Demokratibus, som vi har lejet i valgdagens anledning, ruller ud på Sydhavsøerne og samler vælgere
op – både i byerne og på landet. Uanset om du bor i Nakskov, Maribo,
Sakskøbing, Nykøbing eller et af de mindre lokalsamfund, kan du komme med.
Du skal blot fortælle os: Ved hvilket stoppested, du gerne vil hentes, og hvor mange I er, der vil med.
Anne Mette Thrane, digital redaktionschef, Folketidende håber på, at tiltaget med Demokratibussen kan få flere unge til at stemme.
Vi kører i tidsrummet klokken 15.00–20.00, så der er god
tid til at komme ud og bruge sin stemme – også hvis arbejdsdagen trækker ud
eller aftensmaden skal klares først.
Vi sender live – og du kan vinde præmier
Undervejs sender Folketidende live fra Demokratibussen,
hvor vi taler med vælgere, deler lokale historier med hinanden og fejrer demokratiet.
Som prikken over i’et har vi også en række præmier på
højkant blandt dagens passagerer. Det kan derfor både betale sig
demokratisk – og måske også materielt – at hoppe med ombord.
Kan en bus redde demokratiet?
Annonce
Demokratibussen handler om mere end transport. Det handler
om at gøre det nemmere, hyggeligere og mere fællesskabsorienteret at stemme.
Lad os vise Danmark, at Lolland-Falster er et sted, hvor vi går op i demokrati.
Så: Har du styr på dit valgkort?
Så mangler du kun én ting – at hoppe på bussen.
En demokratifest på højkant
Hvis Lolland og Guldborgsund bliver de kommuner, hvor forholdsmæssigt flest unge mellem 18 og 23 år går ned og stemmer, så holder Folketidende en kæmpe demokratifest for Sydhavsøernes unge.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker