Eleverne fra 2a fik pludselig travlt, da et væltet træ satte en stopper for togturen mod lufthavnen. Privatfoto
I kapløb med tiden: Gymnasieelever måtte skaffe 15 biler for at nå flyet til Barcelona
Et væltet træ lammede togtrafikken, og så måtte elever fra Nakskov Gymnasium ud i en feberredning for at nå studieturen i tide. For en gruppe elever blev kapløbet endnu mere nervepirrende, da en bil pludselig punkterede.
Gymnasieelever fra Nakskov i dramatisk rejse mod Barcelona
49 elever fra Nakskov Gymnasium oplevede en dramatisk start på deres studietur til Barcelona, da et væltet træ lammede togtrafikken på Lollandsbanen.
Eleverne fik travlt med at koordinere alternativ transport mod lufthavnen for at nå flyet i tide. For fire elever blev turen særligt dramatisk, da en ny forhindring dukkede op undervejs.
- Først blev vi bange for, at vi ikke ville nå flyet til Barcelona. Og så punkterede bilen.
Mandag kunne 49 gymnasieelever fra Nakskov Gymnasium fra klasserne 2a og 2c sammen med fire lærere allerede smage sydens sødme, da de satte sig i et tog på Nakskov Station med afgang klokken 14.38 for at drage mod Københavns Lufthavn. Barcelona var destinationen - men studieturen var nær gået i vasken.
Kraftigt blæsevejr fik et træ til at vælte ned over skinnerne mellem Ryde Station og Maribo Station. Togtrafikken var lammet, og pludselig var elever og lærere strandet på stationen i Søllested i kamp mod tiden.
Sveden piblede frem, og frygten for at misse flyet lurede. Men i stedet for at sidde på flade hænder tog eleverne affære.
Kapløb i 15 biler
Annonce
Lars Erik Petersen, rektor på Nakskov Gymnasium, fortæller, at han løbende var i kontakt med lærerne.
- Jeg ser, om jeg kan hyre et busselskab ind, men det står hurtigt klart, at det ikke kan lade sig gøre med så kort varsel, fortæller han.
Imens var eleverne selv begyndt at ringe rundt til forældre for at arrangere kørsel. 53 personer skulle fragtes i en fart.
- Jeg tænkte ”kan det lade sig gøre med så mange elever?” Men lærerne var rimelig optimistiske, siger rektoren.
Hurtigt blev transporten koordineret for alle mand, og så susede 15 biler ellers afsted mod lufthavnen.
Så punkterede bilen
Men for fire elever skulle køreturen blive ekstradramatisk.
De fire veninders tur mod lufthavnen blev lidt mere spændende end deres klassekammeraters. Fra venstre: Anine Green Baltzer, Matilde Kiehn Christiansen, Clara Lehrmann Nielsen og Victoria Lund Sandberg. Privatfoto
Veninderne Anine Green Baltzer, Matilde Kiehn Christiansen, Clara Lehrmann Nielsen og Victoria Lund Sandberg sad alle i samme bil, der blev kørt af Matildes mor.
Og så skete det, der bare ikke må ske.
- Vi var lige kommet forbi afkørslen til Sakskøbing, og så punkterede det ene dæk på bilen, siger Matilde Kiehn Christiansen.
Annonce
Nu var klokken blevet 16. Et hurtigt opkald mere, og så sprang Matildes far i sin bil i Nakskov og satte kursen mod Sakskøbing.
Selvom uret tikkede, holdt pigerne humøret højt.
- Vi var faktisk meget rolige. Vi vidste, der var en anden bil på vej, vi kunne køre videre i, siger Clara Lehrmann Nielsen, mens hendes veninde indrømmer, at tvivlen alligevel kom snigende.
- Vi tænkte flere gange, om vi mon ville nå det, og vi vidste, vi skulle skynde os, når vi kom derind, siger Matilde Kiehn Christiansen.
Sidste check-in
Klokken var 18.30, da pigerne som de sidste elever ankom i Kastrup. Blot 25 minutter før sidste check-in.
- Det var virkelig rart, at det lykkedes. Det havde været en
lang dag, siger Matilde Kiehn Christiansen, mens deres kemilærer Martin Vestergaard stemmer i.
- Det var ret nervepirrende. Vi stod og
tænkte, om vi nåede at få alle med, men pigerne var heldigvis gode til selv at få det klaret, og vi fik
meldinger undervejs, siger han.
Norwegian-flyet blev et kvarter forsinket og kunne lette klokken 20.10. Med 49 elever og fire lærere fra Nakskov Gymnasium ombord.
Fra frygt til fest
Annonce
Rektor Lars Erik Petersen fortæller, at han er imponeret over elevernes evne til at holde hovedet koldt og få koordineret i kampens hede. Og så sender han en stor tak mod forældrene.
– Jeg bliver glad over den her kæmpe opbakning fra forældrene, der bare lige smider tingene, og så er de afsted. Når der er forældremøde, kommer der mange, og når vi har galla, kommer der mange. Generelt bakker forældrene virkelig meget op om gymnasiet, siger Lars Erik Petersen.
Og selvom det havde været en lang dag, var pigerne ikke klar til at ramme puden, da de ankom til Barcelona.
- Vi var på hotellet omkring klokken 12, men så
ville vi godt ud og hygge os, så vi gik faktisk ud i byen og festede, lyder det fra de fire piger efterfulgt af grin.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu