Selvom der indgår en hest i navnet, så bliver vrinsk næppe en del af underholdningen, når Axeltorv i Nakskov de fleste af sommerens weekender bliver omdannet til det, der gerne skal udvikle sig til et nyt musikalsk samlingspunkt.
Nakskov Handel & Erhverv er nemlig gået sammen med restauratørerne på Axeltorv, Turismens Venner og FC Nakskov om det, de kalder Musik ved Hesten - med henvisning til rytterstatuen på torvet.
Hver fredag og lørdag i 10 weekender i træk fra 20. juni til 23. august inviterer arrangørerne til hygge og gratis livemusik med lokale bands og talenter.
Dem kan du opleve til Musik ved Hesten:
Looking Back
B-Blues Band
Lost Highway
Uno Duo
Eminent Duo
Grumpy Old Men
Mokka Band
Vitamin Jazz
A-Team
Panic Jazz
Kilde: Nakskov Handel & Erhverv
- Det er det arrangement, vi før kaldte Lørdagsunderholdning, som vi har besluttet at udvide lidt, og i den forbindelse er vi blevet enige om at invitere en række lokale bands og talenter til at komme og spille, for vi har så mange dygtige musikere her i området.
- Nu har vi fået et smukt, renoveret torv, der gerne skal blive et naturligt samlingspunkt for folk, så hvorfor ikke bruge det meget mere, siger Mette Bagge Andersen, der er citymanager i Nakskov Handel & Erhverv.
Der bliver både underholdning fredag fra klokken 17 til 19 og lørdag fra klokken 11 til 13. Alle bands får lov at spille både en fredag og en lørdag, men ikke i samme weekend, så det bliver aldrig det samme musik, man kommer til at høre både fredag og lørdag.
- Det er forskellige genrer, de spiller, og der er lidt for enhver smag.
Udover fredags- og lørdagsarrangementerne arbejder man også på at etablere en mobil scene, som kan bruges om torsdagen, hvor man gerne vil invitere interesserede, der har lyst til at prøve deres evner af på en scene, til open mic.
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Stor omvæltning: Fire skoler samles i én
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet