Det største enkeltprojekt under Nakskov 2030 nærmer sig sin afslutning. Byggehegnet er ved at være væk, og håndværkerne har sat slutspurten ind.
For 111 år siden blev havnebygningen i Nakskov bygget, og de seneste år har den været under transformation. Tiden, hvor den smukke bygning var hjertet i al aktivitet på havnen, er slut for mange år siden, og der har været flere planer for stedet. Nu er Lolland Kommune tæt på at kunne byde borgerne indenfor.
- Havnebygningen har i generationer været et markant vartegn for Nakskovs maritime liv. Nu er rammerne blevet for små til moderne havnedrift, og det har været et privilegium at være med til at gøre bygningen klar til en ny fremtid med andre funktioner, siger Henrik Madsen fra Nakskov 2030.
Dengang byen var en rigtig værftsby, og havneaktiviteterne var af en helt anden kaliber, var der blandt andet et spisested for havnearbejderne, der var pakhuse og havnekontor. Der var også vejerbod og bolig til havnemesteren.
Nyt spisested
Annonce
I fremtiden bliver der stadig mulighed for at spise i Havnebygningen, men det er ikke længere forbeholdt det arbejdende folk på havnen. Sønergaard & Back slår dørene op til en restaurant, som vil komme til at spille sammen med Museum Lolland-Falsters nye udstillingssted ved siden af.
- Vi har hele vejen igennem haft et skarpt fokus på at bevare bygningens rå sjæl og historiske detaljer, samtidig med at vi har skabt et åbent og moderne mødested. Nu er det op til borgerne og byens gæster at tage området i bygningen og den nye Honnørkaj i brug, lyder det fra Henrik Madsen.
Selv om fremtiden rykker sammen med fortiden, er der blevet arbejdet hårdt på at bevare bygningens historie.
Pakhusenes karakteristiske betongulve er bevaret, og de gamle skydeporte har fået sat store tilbagetrukne glaspartier i. I den gamle spisesal er vinduerne blevet restaureret og forlænget helt til gulvet, så gæstener bedre kan nyde den flotte udsigt over havnen og Nakskov Fjord, fremgår det i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune.
Hele projektet er blevet en realitet gennem en bevilling på godt 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, og Havnebygningen er sammen med Honnørkaj det største enkeltprojekt i Nakskov 2030.
Hele projektet bliver fejret onsdag 19. august, når Havnebygningen bliver officielt indviet. Det sker med snoreklip, taler, forfriskninger og muligheden for at nærstudere det færdige arbejde.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Fascinerende syn: Skypumpe over Lolland
Borgmesteren i Hesnæs: - Det har været meget dødt
Fra smadret havn til sort af mennesker
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet