Blå blink

Fire mænd kom i weekenden op at toppes på et værtshus. Genrefoto: Rigspolitiet

Ivrigt spil: Fire mænd sigtet efter bar-slagsmål

Uenighed i et spil førte i weekenden til et slagsmål mellem en gruppe mænd.

Offentliggjort

Snyd, Meyer og lignende spil kan sætte stemningen i galop på en værtshusaften.

Nogle gange kan bølgerne dog også gå lidt for højt. I weekenden blev fire mænd uenige om gevinsten i et spil, de var i færd med på en bar i Nykøbing F.

Det førte til et slagsmål mellem mændene, der er i alderen 30-56 år.

De fire mænd blev alle sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og fik dertil et forbud mod at komme på det pågældende værtshus i de næste to år.

Forbuddet gælder også for selve værtshuset, der ikke må lukke de fire mænd ind.