Kultur
Katrine Bonde havde som ved tidligere premierer selskab af sin kæreste Kenneth Norby, da Nykøbing Falster Revyen 2025 havde premiere torsdag aften. Foto: Jakob Poulsen
- Jeg har en lille drøm om at ...
Katrine Bonde har nok at se til for tiden med både dans og yoga, men hun løftede også sløret for en anden lille drøm ved premieren på Nykøbing Falster Revyen.
Hun er efterhånden blevet en fast gæst til Nykøbing Falster Revyens premierer både sommer og vinter. Og danseren Katrine Bonde og kæresten Kenneth Norby var da også på plads på den røde løber ved premieren på dette års sommerrevy torsdag aften.
Udover at være koreograf på årets revy har hun masser at se til med at undervise i både dans og yoga, fortæller hun.
I forbindelse med premieren på vinterrevyen i januar afslørede hun, at hun har uddannet sig til yogalærer - og det er en voksende forretning, fortæller hun torsdag aften.
- Jeg underviser stadig mest i dans, men yogaen fylder mere og mere - og jeg underviser både her og i København, fortæller hun.
For år tilbage var hun gennem flere år blandt danserne i Cirkusrevyen, og revyen har stadig en stor plads i hendes hjerte.
- Jeg elsker at lave revy. Det er udfordrende på en anden måde, end når jeg ellers underviser i dans, for mange af skuespillerne tæller ikke takter, så man skal undervise på en lidt anden måde, forklarer hun.
Indtil videre har hun været koreograf på flere udgaver af Nykøbing Falster Revyen.
- Men jeg har en lille drøm om at koreografere endnu mere revy i fremtiden. Så må vi se, om det bliver til noget, fortæller hun.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned