Julia er med i ungeborgersamlingen: Jeg prøver virkelig at træde ud af min comfort zone

I salen på Kulturfabrikken sidder knap 50 unge samlet omkring runde borde. De mødte hinanden for første gang lørdag morgen. De er her for at diskutere, hvad politikerne i fem forskellige kommuner kan gøre, for at unge får mere indflydelse og føler sig hørt. Der er helt stille. Det er nu søndag eftermiddag og de unge fra Guldborgsund, Greve, Nyborg, Vejle og Herning er ved at evaluere weekenden på et digitalt spørgeskema. Efter nogle minutter begynder lave stemmer at brede sig, for kort efter at være i normalt stemmeleje.

Personlig udvikling

En af dem, der sidder i salen er Julia Steengaard-Pietersen, der er med i ungeborgersamlingen: Jeg prøver virkelig at træde ud af min comfort zone fra Sakskøbing. Hun fik en invitation i sin e-boks fra kommunen.

- Der stod en masse detaljer om, hvad det var, det her ungdomsindflydelse. Og så synes jeg, det er rigtig spændende, hvordan vi får unge stemmer hørt i samfundet.

Har du været med i elevråd og sådan nogle ting i din skoletid?

- Nej, jeg var den der meget stille pige. Jeg prøver virkelig at træde ud af min comfort zone, for lige at give det en ekstra skalle. Jo mere man kommer op i alderen, jo mere er man lidt ligeglad med hvad hvor andre tænker, ik?

Så der er også en personlig udfordring i det? 

- Ja, personlig udvikling, kan man sige.

Daniel vil skabe forandringer

Modsat Julia, så er Daniel Morsing fra Falkerslev lidt syd for Stubbekøbing vant til at række hånden op og tage ordet i elevrådet både i folkeskolen og på CELF.

- Jeg er meget glad for at sige min mening, og jeg er glad for at prøve at være med til at skabe ændringer, fortæller han.

Han har allerede i folkeskolen oplevet, at man kan få indflydelse, hvis man deltager.

- Jeg sad i elevrådet i 9. klasse, og der havde vi nogle problemer med rengøringen, som vi fik ændret på fra ok til pænt. På CELF handlede det om, at mange havde klaget over toiletpapiret, og vi skal tage andres emner med, så det fik vi ændret, fortæller han om det kradse toiletpapir.

Daniel er lige startet på AGU, men drømmene rækker til Frømandskorpset. Han har haft nogle gode oplevelser i weekenden og peger især de nye venskaber og princippet om, at alles mening tæller lige meget. Han håber, at de unge i sidste ende kan få indflydelse på, at der kommer flere ting for de unge i Guldborgsund.

- For eksempel, at der kommer nogle fra Ungdomsskolen og kører mountainbike, hvor alle kan komme med, fortæller han. 

Noget tid før Julia, Daniel og alle de andre unge i Guldborgsund Kommune fik indbydelsen i e-boks, havde Gustav Thaae Vests far opfordret ham til at være med i arbejdsgruppen, der skal rekruttere de unge til projektet, da han havde set en annonce. 

- Jeg har aldrig rigtig været med i noget politisk, men jeg synes politik er spændende, og det lød som om, man kunne lære en masse fede ting ved at være med.

Lærervikarens far har abonnement på Politiken og New York Times, og det er mest, den sidste, Gustav læser, for han er optaget af geo-politik og hvordan alting hænger sammen - økonomi, politik, velfærd og klimaforandringer. Han synes, det har været fedt at se, hvordan gruppen, der ikke kendte hinanden på forhånd, har været åbne for at møde nye mennesker.

Hvad skal der til, for at nogle der er mindre interesseret i politik og verden omkring dem. Hvad skal der til for at få dem til at gå ned til stemmeurnen?

- Jeg tror, man på en eller anden måde skal konkretisere det lidt. Jeg tror, at man godt kan fare lidt vild i politik. Konkret for unge og finde ud af, hvilken målgruppe, man snakker til og så lave nogle situationer, der viser konkret "Sådan her påvirker politik din hverdag og derfor skal du gå op og stemme".

Personligt håber han, at de unge i sidste ende kan bruge deres indflydelse til at få flere kulturtilbud i Guldborgsund. Det synes han mangler. Ikke muligheden for at spille fodbold og anden sport. Det synes han, der er rigeligt af.

- Nogle flere caféer, fede barer, events, noget musik og sådan noget, man kan tage til, hvor der kommer andre unge, man ikke har mødt før.

Med småsnakken i salen er evalueringen slut. Efter en afrunding er det tid til at sige på gensyn. De unge rykker lidt på bordene, så de kan stå i en stor rundkreds. Skulder ved skulder. Her skal de hver især sige ét ord, som de synes, beskriver weekenden.

- Forskellighed.

- Sjovt.

-Hygge.

- Indflydelse.

- Sammenhold.

- Totalt fedt.

Oplægsholderen slutter af med:

- Kæmpe tak.