725 samlet for at fejre livet: - Der er lyse timer og mørke timer

- Der er lyse timer og mørke timer. Sådan er det også at have kræft, forklarer formand for Stafet For Livet, Daniel Kristensen.

-  For mange fightere er det også en festdag at komme her og blive fejret og forkælet, fortsætter han og fortæller, at det også er et frirum i en svær tid eller et svært forløb.

Daniel Kristensen forventer at stafetten ender med at indsamle omkring 350.000 kroner og bemærker, at 10 procent går til den lokale forening, Kræftens Bekæmpelse Guldborgsund.

Fighterne i fokus

Stafet for livet handler i høj grad om fighterne, forklarer Lars Jørgensen, der er tovholder på Fighter-teltet og bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse Guldborgsund.

- Ingen fightere, ingen stafet, siger han.

I fighterteltet sørger de frivillige for fighterne. De bliver forkælet med sandwich til at starte dagen på, får kaffe og kage om eftermiddagen og bliver inviteret på middag om aftenen. 

- For mig er det vigtigste, at fighterne har det godt, fortsætter Lars Jørgensen.

- Jeg tror faktisk, at de et øjeblik glemmer, at de har kræft og har det skidt, siger han og forklarer, at man skal prøve at bevare håbet.

- Hvis man først mister troen på, at man kan blive rask, bliver det først svært, slutter han.

Lys og mørke

Efter mørkets frembrud løb den årlige lysceremoni af stablen. Deltagerne kan købe en lyspose og donere 50 kroner. På lysposen kan man tegne en tegning eller sende en hilsen. 

Revydirektør Mickey Pless fra Nykøbing Falster Revyen holdt årets tale ved lysceremonien.

- Vi er samlet her i mørket, men alligevel er der masser af lys, sagde han og rettede opmærksomheden mod de hundredvis af lysposer, der var stillet i formation som et hjerte. 

- Håbet er det, der binder os sammen her i aften, forklarede han inden han spillede for til fællessang af "Du som har tændt millioner af stjerner", der blev efterfulgt af "Livstræet" og "Lyse nætter" og sendte stafetten videre på stillerunden.

En stille tur

Der blev stille på Atletikstadion, med enkelte svage gloser deltagere imellem. Stille miner lagde an til at tage de første skridt på løbebanens raslende småsten, der var de eneste lyde at opfatte. 

Der blev aet på skuldre, holdt i hånd og lagt en sagte fart rundt på stadion i en eftertænksom stemning. 

Med bøjede nakker og blikke tog stafetten en runde i stilhed og lod tankerne fare for en stund.