Lange skygger
Mike Rasmussen er heks og bor i Jernbanegade, og her har han skrevet første bog i en serie om det overnaturlige. Foto: Bjarne Arildsen
Mike fra Falster er heks: - Kun få er skeptiske
Mike Rasmussen udgiver den første bog i en serie om det overnaturlige
Tro det eller lad være.
Men i Jernbanegade i Nykøbing bor der en heks.
De fleste af os tror, at hekse blev udryddet og brændt på bålet for flere århundreder siden.
Men det er bare overtro. Hekse findes også i dag.
Magic World
I lejligheden, hvor heksen bor, står det med det samme klart, at der er et helt andet univers ved siden af den kendte hverdag.
Her er malet masser af symboler og billeder på de hvide vægge og indrettet et lille Harry Potter-hjørne.
Magic World står der flere steder, og det er, hvad lejligheden er.
Midt i den ene stue står en stor stjernekikkert, som bruges om natten, og i loftet hænger en stor heksekost.
- Den har jeg selv lavet, fortæller heksen Mike Rasmussen, der har boet i lejligheden siden 2016.
Mænd som hekse
Traditionen siger, at det er kvinder, som bliver hekse.
Under loftet i lejligheden hænger en heksekost, som Mike Rasmussen selv har lavet. Foto: Bjarne Arildsen
- Men også mænd blev i sin tid brændt som hekse, siger Mike Rasmussen.
Han blev for flere år siden spået af en sigøjnerkvinde, der sagde, at han havde særlige spirituelle egenskaber.
Derfor er han nu for alvor gået ind i det overnaturlige.
Siden har han rejst mange steder i Europa for at studere heksekunst og -kultur.
Og i dag er han kommet så langt i hekseskolen, at han kalder sig selv for en heks.
- Luk øjnene op
Han kalder sig også for troldmand eller seer.
Sidstnævnte siger ifølge Mike Rasmussen alt om, hvad hans mission i livet er.
- Det gælder om at åbne folks øjne for alt her i verden. De skal ikke gå med skyklapper på, siger han.
Ifølge ham var det kongen - især Christian IV - og den kristne tro, som har villet udrydde vores syn på det overnaturlige
- Da heksene blev brændt, mente kongen, at Danmark for alvor var kristnet. Folk skulle helbredes af Gud og gå til præsterne, fortæller han.
Urter - ikke kemi
I dag går folk ikke til kristendommen, men til lægevidenskaben og får medicin, hvis de vil helbredes.
Det er Mike Rasmussen lige så meget imod.
- Medicin er smækfyldt med kemi og hundedyrt. Hr. og fru Danmark bruger mange penge her, og det er slet ikke nødvendigt, slår han fast.
I stedet sværger han til naturens urter for helbredelse og velvære.
- De er gratis, og de virker, siger han.
Kun lidt skepsis
Selvom trolddom og heksekunst ikke er noget, som man taler meget om i Danmark, så er folk nysgerrige på det overnaturlige.
- Kun få er skeptiske. Mange er positivt interesserede og vil gerne høre om det, siger heksen Mike Rasmussen.
Mike Rasmussen tager ud om natten for at studere himmelhvælvet med denne stjernekikkert. Foto; Bjarne Arildsen
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol