Guldborgsund
Kommune: Bilister laver farlige overhalinger
Kommune opfordrer bilister til at lette foden fra speederen, når de møder en traktor, som klipper vejrabatter.
Guldborgsund Kommune klipper hvert år grøftekanterne. I år har man valgt at gøre stykket smallere for at efterlade et stykke med højt græs til insekterne. Foto: Guldborgsund Kommune
Foråret er lig med græsslåning, og for Guldborgsund Kommune er årets store rabatklipning langs vejene nu i gang.
Det er et arbejde, der skulle øge både trafiksikkerheden og biodiversiteten, i og med at man har skåret ned for bredden på det stykke, der skæres. Dermed efterlader man stadig højt græs til insekterne.
Men i forhold til trafiksikkerheden er der udfordringer, lyder det nu fra Guldborgsund Kommune.
Arbejdet er begyndt i foråret og skal sikre både trafiksikkerhed og bedre forhold for biodiversiteten.
Men nu kommer kommunen med et opråb til bilisterne, der suser forbi, til at tage farten af og vise hensyn. Nogle bilister foretager nemlig nogle farlige overhalinger omkring traktoren, siger Allan Bonde, koordinator for rabatter og vandløb i Guldborgsund Kommune.
Han tilføjer, at man forsøger at klare arbejdet uden for myldretiden, da det kan være svært at komme forbi.
- Men der kan til tider opstå en smule ekstra ventetid, meddeler kommunen og opfordrer til at lette foden en smule fra speederen.
Allan Bonde tilføjer, at man tidligere kørte et skrab på en meter og 70 i hver side langs cykelstien. Nu er det blot en meter.
Dog slår man invasive planter som rød hestehov, japansk pileurt og bjørneklo helt væk.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol