Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult

Da Lolland Kommune i sommeren 2018 igen begyndte at se nærmere på Noah Rosendal og hans søskende, opholdte familien sig i Bandholm.

Der var kommet nye underretninger om børn med tilknytning til Faderhuset, og Noah og hans to yngre søskende var blandt dem.

Kommunen havde allerede haft en samtale med Noah, hans mor og stedfar Tom i familiens hjem, men Ankestyrelsen mente ikke, at sagen var undersøgt godt nok.

Blandt andet var Noahs syvårige lillebror ikke blevet talt med.

Derfor skulle kommunen tilbage til familien og undersøge forholdene nærmere.

Børnene var væk

Læs også

Noah voksede op i Faderhuset: Nu fortæller han sin historie

Da en socialrådgiver fra Lolland Kommune senere mødte op ved familiens adresse i Bandholm, var Noah, hans mor og søskende ikke hjemme.

Ifølge kommunens journalnotat forklarede stedfaren Tom, at familien var på ferie og først ville vende hjem igen måneden efter, men Noah fortæller i dag en anden historie.

- Vi var skjult, siger han til Folketidende.

Noah fortæller, at de på det tidspunkt opholdte sig et sted på Sjælland, mens kommunen forsøgte at få fat i familien.

For ham står episoden i dag som endnu et eksempel på, hvor hurtigt børnene kunne blive flyttet, når myndighederne kom tættere på.

Vidste, at kommunen ville komme

Familien var ikke uvidende om, at kommunen ville følge op på sagen - Ankestyrelsen havde nemlig bedt Lolland Kommune om at gøre mere, og familien havde på forhånd fået besked om, at socialrådgiveren ville komme igen.

Det betød, at der var tid til at reagere, inden kommunen stod ved døren.

Noah fortæller, at beslutninger om, hvor børnene skulle være, ofte blev truffet hurtigt og uden, at børnene selv havde nogen reel indflydelse.

Noah er ikke i tvivl om, hvem der stod bag beslutninger som denne.

- Det var Ruth.

Forklaringen ændrede sig

Dagen efter kommunens besøg ændrede sagen karakter.

Tom ringede selv til socialrådgiveren og fortalte, at han ikke havde været ærlig, da han dagen før sagde, at familien var på ferie. I virkeligheden var Noah, hans mor og søskende på vej væk fra Danmark, og kort efter stod det klart for myndighederne, at familien var udrejst.

Ifølge kommunens notat blev Tom ked af det under samtalen. Her forklarede han samtidig, at Faderhusets leder, Ruth Kristiansen, havde hjulpet familien “på rette vej”.

I samme notat fremgår det også, at familien havde behov for at “komme væk fra Danmark og serviceloven”.

Kort efter blev et planlagt møde om børnene aflyst, fordi familien ikke længere havde bopæl eller ophold i Danmark.

Lolland Kommune lukkede derefter sagen.

Forstår det ikke

Når Noah i dag ser tilbage på forløbet, har han svært ved at forstå, at myndighederne ikke nåede længere.

Han hæfter sig især ved, at hans lillebror ikke blev talt med tidligere, og at familien nåede at forsvinde ud af landet, netop som myndighederne forsøgte at komme tættere på.

Samtidig er Noah åben om, at han selv som 14-årig formentlig fortsat ville have forsøgt at holde fast i den fortælling, han var blevet oplært i.

Men hans søskende kunne måske have reageret anderledes.

Folketidende har forelagt kritikken og de konkrete oplysninger i artiklen for Lolland Kommune og bedt kommunen forholde sig til dem.