Lolland

Kulturdagen i Holeby vender tilbage sidste søndag i august 2026. Foto: Anna C. Møhl

Kulturdag med politik og lotteri

Offentliggjort

Israel-Palæstinakonflikten, veteranbiler, hoppeborg og lotteri. 

Det var en blandet landhandel Kulturdagen i Holeby bød på søndag.

Det er andet år træk, at Holeby Medborgerhus inviterede til Kulturdag og der var rift om pladserne.

Alle mulige foreninger og private rykkede ind i boderne, og med et kommunalvalg 18. november var de opstillede partier og lister godt repræsenteret.

Hos Socialdemokraterne var byrådsmedlemmerne Vibeke Grave og Diana Leicht Christensen klædt i rødt og de havde travlt med at tale med lokale. Det var især regeringens noget nølende stillingstagen til Israel-Palæstinakonflikten folk ville tale med de to politikere om. Men mens de diskuterede udenrigspolitik, blev der også spurgt ind til lukningen af hallen, som har gjort virkelig ondt på beboerne.

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh var blikfang for den lokale byrådskandidat Martin Mickey Pedersen. Foto: Anna C. Møhl

- Der er ikke noget at sige til, at folk i Holeby er kede af det og det er gået hårdt ud over dem, erkender Vibeke Grave.

Gratis

Mens der blev diskuteret SVM-regeringen, var der kø ved tombolaen og madboden.

Hvor mange gæster, der i løbet af dagen var forbi medborgerhuset, tør ingen gætte på. Men der blev solgt mindst 200 pølser og der var tæt på udsolgt.

Formand for medborgerhusets støtteforening, Søren Bursche, var 25 frivillige med at afvikle Kulturdagen.

- Der er aldrig sure miner, når vi skal have frivillige til at sætte pavilloner op, siger han. 

Man betaler ikke for at have udstille sine veteranbiler eller sælge honning. I stedet opfordres man til at donere penge til lotteriet, hvor overskuddet går til medborgerhuset. 

Planen er, at Kulturdagen vender tilbage næste år med knapt så meget politik.