Lolland Kommune tager nu som led i Den Grønne Trepart et stort skridt mod at få mere natur. Med over 9.000 hektar landbrugsjord i spil - det svarer til
godt 13.000 fodboldbaner - er de lokale lodsejere blevet inviteret til frivilligt at omdanne
marker til skov og vådområder.
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune har mandag den
6. oktober behandlet en foreløbig skitseplan for, hvordan lodsejerne på Lolland kan bidrage til
at landbrugsjord bliver udtaget, så der i stedet kan komme natur og skov. Det
forventes, at planen bliver vedtaget på et byrådsmøde sidst på måneden.
Lolland Kommune
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune har godkendt den indledende screening af arealer, der skal endelig principgodkendes i byrådet. Lodsejere er blevet kontaktet med henblik på at indgå frivillige aftaler.
Målsætningen er at reducere kvælstofudledning til kysterne, nedbringe drivhusgasemissioner, beskytte drikkevandet, skabe mere natur og øge biodiversiteten
Stregerne ender ikke nødvendigvis, som vi tror, og vi skal lytte med respekt, det er ikke os, der ejer jorden,
Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland
- Vi har haft mange positive møder med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer, nu glæder vi os til at komme ud og tale med lodsejerne og finde ud af, hvad der er muligt, siger Tine Vinther Clausen (V), der er formand for Klima-, Teknik- og
Miljøudvalget. Derudover er hun repræsentant i de to lokale
treparter Smålandsfarvandet og
Østersøen.
- Stregerne ender ikke nødvendigvis, som vi tror, og vi skal lytte med respekt, det er ikke os, der ejer jorden, siger hun.
600 lodsejere har modtaget et brev
Annonce
I planen peger kommunen på 108 områder, hvor jorden kan ændre karakter fra dyrkede marker til skov, eng eller vådområde. Målet er bl.a. at forbedre vandmiljøet, øge biodiversiteten og mindske udledningen af kvælstof.
Der er omkring 400 lodsejere, der
har modtaget brev fra kommunen. Foreløbig har 88 taget kontakt for at høre
mere og tale om planerne. Hvis man som lodsejer har jord, der er blevet indtegnet i omlægningsplanen, så er man ikke tvunget til at gå med i et projekt. Alle projekter bygger på frivillighed og kompensation.
- Indtil videre har det været en god proces med gensidig respekt, men det er klart, at det ikke er nemt. Nu taler kommunens folk og landmændene, der kender jorden, sammen, og så kan der være anlæg eller forhold, som der ikke er taget højde for. Noget vil kunne lade sig gøre, andet ikke, fortæller Sara Jul Sørensen, der er trepartsrepræsentant i Smålandsfarvandet for Landbrug og Fødevarer
Planen skal være endeligt godkendt senest i december 2025, så der er tale om en stram tidsplan, og omlægningen skal ske frem mod 2030.
Hvad er Grøn Trepart?
Vandmiljøet i havene omkring Danmark skal forbedres, samtidig skal grundvandet sikres og biodiversiteten forøges.
Dette skal primært opnås ved at der kommer mere med natur og skov.
Ministeriet for Grøn Trepart og KL har derfor indgået aftale om, at kommunalbestyrelserne senest i december 2025 skal principvedtage omlægningsplaner.
I de lokale treparter sidder repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommunerne.
Lolland Kommune er medlem af Lokal Trepart Østersøen og Lokal Trepart Smålandsfarvandet, hvor henholdsvis Vordingborg og Næstved Kommune har formandskabet.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker