Den nye jule-togstation bidrager til stemningen på Axewltorv i Nakskov, hvor julen for alvor begynder fredag eftermiddag. Foto: Nakskov Handel & Erhverv
Lollandsk torv får ny jule-togstation
Fredag åbner den store juleby på og omkring Axeltorv i Nakskov.
Julen nærmer sig mere og mere, og fredag - hvor det også er Black Friday - kommer den for alvor til Nakskov. Her åbner den store juleby på Axeltorv, som i år er endnu større end tidligere.
Ikke færre end 29 julehuse er der blevet plads til, og som noget nyt får det el-drevne juletog, der kørte for første gang sidste år, også sin egen stationsbygning.
Den nye station åbner i øvrigt i samme uge som 100-års jubilæet for banegårdsbygningen på Nakskov Banegård.
- Vi har tidligere haft et dieseldrevet juletog, men sidste år fik foreningen Remisens Venner sponsoreret et eltog, som vist er Danmarks eneste el-drevne juletog, og det kører igen i år. Det kører nu på fredag fra klokken 15 og derefter hver lørdag og søndag frem til jul mellem klokken 11 og 15, fortæller formanden for Nakskov Handel & Erhverv, Peter Dan Petersen.
Ny stationsbygning
Annonce
I år har juletoget i øvrigt fået sin helt egen stationsbygning på Torvet, hvor toget bliver parkeret om natten. Når toget kører, går turen rundt i byens handelsgader - en tur, der ifølge Peter Dan Petersen tager 15-20 minutter. Juletoget var særdeles eftertragtet sidste år, hvor folk stod i lange rækker for at komme med, og det forventer handelsformanden også bliver tilfældet i år.
Det er Turismens Venner, som har en stor del af æren for klargørelsen og opstillingen af julebyen. De mange julehuse er malet i forskellige farver.
- Julebyen er større end normalt. Vi har fået nogle nye huse, og så har vi åbnet, så torvets caféer og restauranter også kommer med. Vi vil prøve at spærre torvet af for biler, så man ikke kan køre gennem torvet, i de timer, hvor julebyen er åben, fortæller Peter Dan Petersen.
Julemarkedet har åbent hver weekend frem til jul lørdag og søndag fra klokken 10 til 15.
Tronstol flyttet
Udvidelsen af julebyen betyder i øvrigt, at julemandens tronstol i år er flyttet til klokketårnet i den modsatte ende af Søndergade.
- Det har vi gjort for at få plads til det hele. Så bliver der også mere plads til ham. Men man kan ikke kun møde ham ved klokketårnet. Han kommer også til at gå rundt i byen, fortæller Peter Dan Petersen.
Både han og de handlende glæder sig til julerierne.
- Vi har sammensat et kæmpe juleprogram for hele Nakskov. Der er aktiviteter i hele bymidten, og vi glæder os til at byde både lokale og gæster velkommen til årets største juleåbning, siger citymanager Mette Bagge Andersen.
Den officielle åbning af årets julemarked i Nakskov sker med et snoreklip på Axeltorv fredag klokken 15, hvorefter julefesten for alvor kan begynde.
Seneste artikler
Legende-farvel i NFH uden bismag
Silas og Silke blev sendt afsted på eventyr af masser af havnegæster
Efter flere dages uro og kriminalitet: Mand fra Nykøbing fængslet
Kommune inviterer til borgermøde om ø-færgerne
11 gode år med "Mulle": Her er det NFH, hun var med til at skabe
Mest læste artikler
Trafikuheld på Lolland: Personbil og hestetransporter bragede sammen
René Christensen skal være far
Ovn kortsluttede: Lejlighedsbrand sent tirsdag aften
Knust 'Mulle' stopper i NFH
Strakspåbud til Skanlux: Stillads kunne vælte