Ole Hermann (billedet) har sammen med sin hustru Gitte drevet Kop & Kande i Sakskøbing i adskillige år. Nu er det kommet frem, hvem der overtager lokalerne. Arkivfoto: Denny Michael Jakobsen
Lukker Kop & Kande efter knap 30 år - se hvem der overtager
Nu er der sat navn på, hvem der flytter ind i de store lokaler.
Efter næsten 30 år meldte ejeren af Kop & Kande i Sakskøbing, Ole Hermann, forleden ud, at han og hustruen Gitte lukker deres isenkræmmerforretning.
En af de største butikker i byen var snart fortid, og spørgsmålet om, hvad der i stedet skulle ligge, opstod umiddelbart efter.
Det spørgsmål har vi nu fået svar på.
Den nye butik
I en pressemeddelelse fra Imerco kan man læse, at den landsdækkende detailkæde rykker ind i lokalerne.
Annonce
Og ifølge administrerende direktør, Frederik Brønnum, glæder kæden sig til at ”byde Sakskøbing velkommen i Imerco-familien.”
- Byen har et stærkt lokalsamfund, og vi ser frem til at tilbyde kunderne et bredt udvalg af kvalitetsprodukter til køkken, bord og bolig – kombineret med den gode service, vi er kendt for, siger han i pressemeddelelsen.
Den vigtige kombination
Den danskejede gavebutikskædes historie går tilbage til 1928, og med butikken i Sakskøbing kommer den op på 165 butikker rundt om i landet.
Udover de fysiske butikker har kæden også en webshop med tusindvis af varer.
For direktøren er kombinationen af de to vigtig for at skabe den bedste kundeoplevelse.
- Vi vil være en nem og nærværende del af lokalsamfundet – både når kunderne handler i butikken og på imerco.dk, og vores flotte vækst skyldes netop, at vi investerer både fysisk og digitalt, forklarer Frederik Brønnum.
Én ting er, at butikken åbner, noget andet er, hvornår det sker. Selvom der ikke sættes præcis dato på åbningsdagen, oplyser Imerco, at det kommer til at ske i slutningen af oktober.
Her vil der ifølge pressemeddelelsen være ”et brag af en åbningsfest.”
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker