Massiv frustration i Guldborgsunds Byråd: Det er ikke os, der bestemmer

I en kommune er det de folkevalgte byrådsmedlemmer, der bestemmer. Eller sådan burde det være. Men sådan opleves det ikke altid i Guldborgsund Kommune. Det fortæller en række byrådsmedlemmer fra hele det politiske spektrum, som Folketidende har talt med de seneste dage. Og mens de måske ikke deler ståsted politisk, kan de blive enige om én ting. Guldborgsund Kommune har en stærk kommunaldirektør. Flere folkevalgte beskriver et byråd, hvor de store linjer lægges i forvaltningen, og hvor det ikke er unormalt, at politikerne blot godkender beslutninger, der allerede er truffet.

Ophedet møde om havneprojektet

Især håndteringen af havneprojektet har fået frustrationen til at vokse. Senest på et lukket møde i Erhvervs- og Udviklingsudvalget, hvor bølgerne gik højt.

Mens kommunaldirektøren løfter opgaven med helhedsplanen, som politikerne har givet ham, føler de selvsamme politikere sig paradoksalt nok sat uden for indflydelse. En udvikling, der især er sket gennem den seneste valgperiode. Nu – få dage før valget – rejser debatten et mere grundlæggende spørgsmål: Hvem styrer egentlig Guldborgsund Kommune – de folkevalgte eller embedsværket?

Fra Sønderborg til Nykøbing: Erfaring med havneudvikling

For at forstå, hvad der foregår bag de lukkede døre, taler Folketidende med en række byrådsmedlemmer til baggrund. Ingen ønsker at stå frem med navn, men alle deler gerne deres erfaringer med at samarbejde med kommunaldirektøren. Der tegner sig et billede af en arbejdsom person, der er fagligt dygtig, skarp og med styr på den kommunale styrelseslov. En dreven kommunaldirektør, som man ikke løber om hjørner med.

Søren Bonde har da også mange års erfaring at trække på. Guldborgsund Kommune er ikke den første, hvor der står på kommunaldirektør i mailsignaturen. Det stod der også i Tommerup og senest i Sønderborg, hvor han på embedssiden stod i spidsen for at udvikle erhvervshavnen til et attraktivt område med blandt andet et multikulturhus, et 19 etager højt hotel og moderne boliger med udsigt. Også havneprojektet i Nykøbing har fra starten haft stor opmærksomhed fra kommunaldirektøren. Siden helhedsplanen blev vedtaget i 2021 er der blevet arbejdet på at finde en investor, der ville købe grundene i havnen og opføre et hotel, boliger og et kontorbyggeri, som undervejs er blevet udpeget til at være nyt rådhus. Den ændring skete, da det ville koste et trecifret millionbeløb at renovere det nuværende rådhus på Parkvej og indrette det, så medarbejderne fra Jobcenteret kunne rykke ind, da deres domicil i Dronningensgade er utidssvarende.

Ankestyrelsens afslag sendte havneplanen tilbage til start

Nyt rådhus: Guldborgsund Kommune fik afslag på havneprojekt

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Efter at have afsøgt markedet gennem tre år lykkedes det at finde en interesseret investor i det aarhusianske selskab Dansk Arealudvikling. En god nyhed, man annoncerede i en pressemeddelelse i maj 2024. Men præmissen for at aftalen kunne føres ud i livet var, at kommunen kunne få en dispensation for udbudsreglerne. Til stor overraskelse fik man afslag fra Ankestyrelsen i december 2024 med besked om, at man skulle følge gældende lovgivning og sende projektet i udbud. Det skete den 8. maj. Den 26. maj stiftede Dansk Arealudvikling selskabet NF Havneudvikling. Den 10. juni udløb fristen. Men da der kun var én byder, blev projektet sendt i udbud igen. I øvrigt helt efter de tildelingskriterier, som byrådet havde besluttet. 

Ekspert langer ud: Borgerne fik ikke hele sandheden

Anden udbudsperiode løb så henover sommerferien fra 7. juli til 25. august. Denne gang meldte der sig mere en én byder på banen. Oprindeligt havde man fra byrådets side et ønske om, at byggestart skulle have været i maj. Nu har man travlt, hvis man skal nå at godkende, hvem der får opgaven, før et nyt byråd konstituerer sig. Efter at man i administrationen har vurderet ansøgningerne ud fra de tildelingskriterier, som politikerne har besluttet, indstiller forvaltningen til politikerne at vælge mellem to bud. Først skal sagen behandles i Erhvervs- og Udviklingsudvalget, derefter i Økonomiudvalget og den endelige beslutning ligger så i byrådet. Men så kom dagen for det føromtalte møde i Erhvervs- og Udviklingsudvalget.

Opgør bag lukkede døre

Onsdag den 8. oktober klokken 13.30 mødtes udvalget på Parkvej. Det eneste, der var på dagsordenen, var at vælge en vinder af udbuddet. Valget stod ifølge Folketidendes oplysninger mellem det lokale MSE og Dansk Arealudvikling. Vinderen skal opføre det rådhus, hvor kommunen skal leje sig ind på en 30-årig lejekontrakt. Nogle ankom til mødet i den tro, at man skulle vælge en budvinder og sende sagen videre til Økonomiudvalget. Sådan gik det ikke. Nogle af udvalgets medlemmer satte foden ned, for de mente ikke, at sagen var belyst grundigt nok til at træffe en så afgørende beslutning. De efterspurgte rentabilitetsberegninger, som kunne vise, hvor god eller dårlig en forretning grundsalget ville være for kommunen og dens skatteborgere. Og konkrete oplysninger om den fremtidige økonomi i et nyt rådhus, herunder den årlige leje, som ifølge Folketidendes kilder ikke fremgik af materialet, førte til en ophedet meningsudveksling, lyder det.

Og så kom det til afstemning. På det fuldtallige møde endte borgmesteren med at være den eneste, der stemte for at sende sagen videre til Økonomiudvalget. Imod stemte seks. Ifølge beretninger forlod kommunaldirektøren mødet tydeligt utilfreds med afstemningsresultatet. Økonomiudvalgets møde dagen efter blev ikke til noget. 

Trods dramatikken ventes udfaldet af mødet den 8. oktober kun at blive et lille bump på vejen. Går det som planlagt, kan salget godkendes den 24. november i Erhvervs- og Udviklingsudvalget, der kan sende den videre til Økonomiudvalgets møde den 1. december, og dermed kan byrådet lige nå at give aftalen det endelige stempel den 11. december. Herefter kan man offentliggøre vinderen af projektet. Lige akkurat i tide, før det nye byråd tager over.

Når embedsværket udfylder magtrummet

Fik afgørende budget 10 minutter inden møde

Men hvordan kan det komme så vidt, at et politisk udvalg ikke oplever selv at have magten? Som en kilde formulerer det: Der er ikke noget tomrum i magten. Hvis ikke politikerne værner om deres politiske spillerum, udfylder kommunaldirektøren det. Flere erkender, at samspillet mellem en stærk forvaltning og et politisk byråd, hvor nogle har mere erfaring end andre, kan skabe gnidninger. Nogle beskriver samarbejdet som kontant og direkte med en kommunaldirektør, der tydeligt markerer, når han mener, at politikerne bevæger sig ind på driftsområdet. Flere byrådsmedlemmer beskriver en kommunaldirektør, der kan virke meget styrende i samarbejdet og som, hvis han er trådt over på den politiske banehalvdel, kun træder tilbage på sin egen, hvis han møder tydelig eller samlet modstand fra politikerne.

Også kritik i andre sager

Undervejs i samtalerne med byrådsmedlemmerne nævnes også andre sager. Blandt dem forløbet omkring opførelsen af Sundskolen, hvor den administrative beslutning om ikke at yde en ekstra bevilling til BoHus førte til entreprenørens konkurs. En beslutning, flere gerne havde set behandlet politisk - ikke fordi man er sikker på, at historien havde fået et andet udfald, men fordi man som politiker i sidste ende er den, der står med ansvaret. Tilbage står Guldborgsund Kommune som bekendt med en regning på et trecifret millionbeløb, før skolen kan stå færdig og blive fyldt af glade børnestemmer. Også forløbet med medarbejderne i hjemmeplejen, der skulle give tilsagn om at overgå til skiftende arbejdstider, ellers ville de blive sagt op, har skabt usikkerhed om rollefordelingen mellem embedsværk og politikere.

Føler sig underinformeret

Når politikerne i nogle tilfælde ikke griber ind, kan det skyldes en oplevelse, der deles af flere. Man føler sig ikke altid tilstrækkeligt informeret og store mængder materiale sendes ud kort før møder. Det gør det vanskeligt, at have tid nok til at sætte sig ordentligt ind i en sags substans.

Simon ser tilbage på fire år ved roret: - Jeg skulle have sat mig noget kraftigere i stolen

Ét konkret eksempel nåede i september spalterne på Folketidende, da Chris Veber (Dit Guldborgsund) fik udleveret budgetoplægget 10 minutter før byrådsmødet begyndte.

Flere byrådsmedlemmer mener, at tiden er inde til at overveje, om kommunen skal have en ny ledelse i toppen af administrationen.

Borgmester: Skulle have sat mig hårdere i stolen

Borgmester Simon Hansen (S) erkender i et interview fra forleden, at magtbalancen mellem embedsværk og politikere ikke har været let at få på plads.

- Hvis jeg skulle gøre noget om, skulle jeg have været mere tydelig i starten – både over for det administrative niveau og det politiske niveau. Jeg skulle have sat mig noget kraftigere i stolen, end jeg gjorde, sagde han til Folketidende.

Borgmesteren taler om en større refleksion over samarbejdet mellem politik og administration. Det er en overvejelse, som flere medlemmer af det kommende byråd også kan få gavn af — særligt den kommende borgmester. En tydelig og konsekvent politisk linje kan nemlig styrke samarbejdet og mindske risikoen for uklarhed om, hvor beslutningerne træffes.

Folketidende har forelagt Søren Bonde kritikken af den måde, han forvalter sit job på, og som en, der tager et tomt magtrum, hvis politikerne ikke udfylder det. Vi har også forelagt ham, at nogle byrådsmedlemmer ønsker ham udskiftet. 

- Det har jeg ikke nogen kommentar til, lyder det fra kommunaldirektøren.