Blå blink
Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Måtte slukke brand med spande og søvand
Brandvæsnet blev onsdag morgen kaldt ud til en naturbrand, som krævende kreativ tænkning for at blive slukket hurtigt.
Det er ikke hver dag, at brandvæsnet slukker brande med spande fyldt med vand fra en sø.
Men det viste sig at være den letteste og hurtigste løsning, da man onsdag morgen kort efter klokken 8 blev kaldt ud til en mindre naturbrand i nogle siv ved Maribosøerne - ikke langt fra byens tennisklub.
- Det var tæt ved vandkanten, og der var flere små områder, hvor det brændte lidt. Vi var nødt til at parkere oppe på Refshalevej, så det var lettere at tage nogle spande og fylde dem med vand fra søen end at begynde at rulle flere hundrede meter slanger ud, forklarer indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Det tog de fire brandfolk en halv times tid at slukke ilden. Brandårsagen kendes ikke med sikkerhed, men Bo Christensen formoder, at det enten er et cigaretskod eller noget glas, der har virket som brændeglas, som har antændt sivene.
- Det er meget tørt mange steder i naturen lige nu. Og selvom der måske er grønne blade i toppen, så kan det stadig godt være tørt i bunden, siger han.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol