En nu 44-årig kvinde risikerer en straf på flere års fængsel, når hun i næste uge sidder på anklagebænken ved Retten i Nykøbing - tiltalt for at have forsøgt at dræbe sin egen 16-årige datter nytårsaftensdag sidste år på en adresse i Maribo.
Hun slap først, da pigen blev slap i kroppen og havde mistet bevidstheden, hvorved hun kan have været i livsfare, fremgår det af tiltalen. Kvinden er også tiltalt for at have slået pigen flere gange i baghovedet med knyttet hånd.
Da pigen kom til bevidsthed igen, flygtede hun ind på sit værelse og ringede 112, oplyser Ekstra Bladet.
Folketidende omtalte sagen kort efter nytår på baggrund af oplysninger i politiets døgnrapport. Dengang meldte historien dog ikke noget om, at de implicerede var i familie med hinanden.
Annonce
Den tiltalte har hele tiden nægtet sig skyldig.
Sagen behandles ifølge Ekstra Bladet som en nævningesag. Det sker, hvis anklagemyndigheden kræver en fængselsstraf på seks år eller mere. Ved et nævningeting er der tre juridiske dommere og seks nævninge, der hver har en stemme, som skal tage stilling til skyldsspørgsmålet og eventuel straf.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker