Blå blink
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Mystisk: Halvanden måned senere ulmer storbrand igen
Halvanden måned efter storbranden i Rødbyhavn ulmede det onsdag morgen pludselig ved taget. Nu undersøger både brandvæsen og politi, hvordan ilden kan være blusset op igen.
I slutningen af 2025 kæmpede Lolland-Falster Brandvæsen med at få bugt med en storbrand på det sydlige Lolland. Fra 21. december og seks dage frem raserede en brand i Marius Pedersen A/S' bygning i Rødbyhavn, inden det lykkedes at få kvalt de sidste flammer.
Eller hvad?
For onsdag morgen lidt efter klokken 8 blev brandvæsenet nok en gang kaldt ud til Gl. Badevej.
- Jeg blev noget overrasket, da udkaldet kom som om, at det stadig gløder dernede, fortæller Bo Christensen, der er indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
Nogle håndværkere havde observeret gløder oppe ved et ovenlysvindue i loftet.
- Det har vi kigget på og konstateret, at det er en lidt
atypisk brand. Det er godt og vel 70 meter fra, hvor selve branden var. Der er fire ovenlysvinduer, som ikke er brændt, som er tættere på branden, siger indsatslederen og fortsætter:
- Det er lidt underligt, hvis der kan ligge en glød i halvanden måned og udvikle sig. Det er en mærkelig brand, må man sige, lyder det fra indsatslederen.
Politiet undersøger brand
Håndværkerne på stedet hjælper brandfolkene med lifte, så de kan komme helt op til loftet.
- Vi er i gang med at sætte nogle tågesøm i loftet, så vi kan sprøjte noget skum og vand derop. Jeg regner med, det tager en times tid, fortæller indsatslederen kort før klokken 10.
Selvom indsatslederen erkender, at det lyder besynderligt, ønsker han ikke at gisne om mulige årsager til branden.
Man undrer sig også hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Det er et genkald til en sag. Vi er dernede for at undersøge, om det nu har sin rigtighed i, at det er fra den samme brand, eller om det kan være noget andet. Vi har i hvert fald sendt en patrulje derned, siger Kasper Skotte, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol