Trafikken lige nu
Femø-færgen (billedet) har sammen med Askø-færgen indstillet sejladsen på grund af isdannelser. Foto: Toke Brødsgaard
Nu er alle tre ø-færger ramt af is-problemer
Så gik den ikke længere. Lolland Færgefart indstiller nu sejladsen til den ene af de tre øer.
OPDATERET 17.25 med nyt om Fejø-færgen.
Problemerne med tiltagende isdannelse i Smålandshavet rammer nu også Fejø-færgen, og dermed er alle de tre øer, som Lolland Færgefart betjener, berørt i større eller mindre omfang.
Tidligere tirsdag måtte man indstille sejladserne til både Femø og og Askø, og tirsdag aften kommer turen så til Fejø-færgen.
Lolland Færgefart oplyser i en sms, at man på grund af isen er nødt til at aflyse nogle af turene tirsdag aften samt den første onsdag morgen. Sidste afgang er fra Fejø klokken 20.30. Derefter lægger Fejø-færgen op i Kragenæs natten over, og så håber man at kunne genoptage sejladsen onsdag morgen klokken 05.45.
Tidligere på dagen oplyste overfartsleder Peter Krüger følgende til Folketidende om overfarterne til Femø og Askø:
- Vi indstiller sejladsen foreløbig i et døgns tid, og så må vi se.
Femø-færgen har lagt til på Fejø for ikke at optage plads i Kragenæs, hvor der også skal være plads til Fejø- og Askø-færgerne.
Askø-færgen sejlede sidste tur til Askø tirsdag klokken 15.20.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol