Guldborgsund

Blandt andet Guldborgsund-borgmester Simon Hansen (S) holdt åbningstale. Foto: Michael Patrick Larsen

Nu er Madens Folkemøde i gang

Så er der serveret - Madens Folkemøde 2026 er skudt i gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi er ved at omdele nogle flødeboller, fordi her i velfærdstaten Danmark bryder vi ikke brød - der deler vi en flødebolle.

Godt 20 sekunder inde i Madens Folkemøde-formand Kasper Fogh Hansens velkomsttale faldt - meget passende - den første smagsprøve i form af flødeboller fra Harms Chokolade.

Fra Folkemødescenen ved Klosterkirken i Nykøbing er dette års udgave af Madens Folkemøde nu åbent - et tag-selv-bord af forskellige aktiviteter, debatter og smagsprøver. Faktisk hele 180 forskellige aktiviteter er i år på menuen, hvilket er rekord for folkemødet.

Det er andet år, det store folkemøde afholdes i Nykøbing efter flytningen fra Engestofte Gods. Ved debuten i fjor var knap 70.000 personer igennem Nykøbings gader i løbet af de tre dage, folkemødet stod på - en fordobling af den normale mængde besøgende i byen.

Igen i år løber det fra torsdag til og med lørdag. 

Folketidende lytter, dufter og smager på folkemødet alle tre dage - følg med på folketidende.dk!

Stemningen var god i Klosterstræde kort før åbningsceremonien. Foto: Michael Patrick Larsen
Godt med mennesker var på plads klokken 13.30. Foto: Michael Patrick Larsen