Guldborgsund

Signe Wenneberg vil gerne diskutere, hvordan vi lever mere bæredygtigt og hvad vi skal spise i fremtiden. Foto: Sophie Due

Kendiskokke og bæredygtig kost: Madens Folkemøde sætter rekord

Der er 180 aktiviteter på menukortet til Madens Folkemøde.

Offentliggjort

Madens Folkemøde

Der er Madens Folkemøde i Nykøbing 21. til 23. maj. 

Der er 180 aktiviteter på programmet.

Danskerne spiser mere og mere take-away, færdigretterne ryger i stigende grad i indkøbskurven, og familiernes udgifter til mad stiger dermed også.

På Madens Folkemøde serveres et tag-selv-bord af forskellige aktiviteter, debatter og smagsprøver. 

Og med 180 aktiviteter på menukortet, sætter det kulinariske folkemøde rekord.

Mere take-away

Nyvalgt folketingsmedlem for Alternativet og udgiver af Den lille grønne avis, Signe Wenneberg, skal blandt andet debattere, hvad vi skal spise i fremtiden, hvis griseproduktionen reduceres, og hvad skal der skal dyrkes i stedet for. 

Klimaaktivisten kan man høre fra den Den Cirkulære Scene, hvor hun vil gå nærmere ind i, hvordan vi forbereder os på kommende klimaforandringer og hvad skal vi spise, når vi siger nej til den efterhånden klassiske aftensmad: Rugbrødsmadder og take-away.

Signe Wenneberg holder fast i, at vi skal lave mad fra bunden, så de næste generationer lærer det.

Signe Wenneberg taler for hverdagsaktivisme, omlægning af landbruget i en mere bæredygtig retning, og at vi holder fast i at lave mad fra grunden, så de næste generationer også kan finde ud af at trylle i køkkenregionerne. 

Sprød svær

Hvis man vil være helt sikker på, at sværene er sprøde juleaften, og at selv svigermor får stjerner i øjnene, er kendis-kokken Umut Sakarya-Havshøj den, man skal søge råd hos. 

Han blev stjernen i køkkenet, da han drev Guldkroen og Guldgrillen i København.

På tallerkenenerne var der danske klassikere, men så fik Umut Sakarya-Havshøj nok af den usunde livsstil og lagde sit liv fuldstændigt om.

På Madens Folkemøde inviterer Umut Sakarya-Havshøj og madhistoriker Bettina Buhl til ”Tour de Kartoffel 2026”.

Det er tredje gang, Folkemødet bliver afviklet i Nykøbing.

Kartoflen har trofast budt sig til, når alle andre fødevarer slap op sidst på vinteren eller i krisetider, hvor kød var en sjælden ingrediens. Den har plads i brød og bagværk, og den har taget hovedrollen i pålægsserveringer, som er alt andet end en kartoffelmad. Under de to verdenskrige fungerede den som erstatning for de ingredienser, som ikke længere kunne fås. En af landets mest kendte kogebogsforfattere under Anden Verdenskrig var Kirsten Hüttemeier, som viste nye og kreative veje til udnyttelsen af kartoflen.

Umut Sakarya-Havshøj og Bettina Buhls mission med kartoffel-touren er at inspirere til madlavning med brug af ingredienser fra det danske spisekammer.

Jagtmiddag

Er man til lidt finere omgivelser, har Ny Kirstineberg Gods inviteret kokken og jægeren Thomas Rode.

Han har været souschef på Falsled Kro og køkkenchef på Kong Hans. På godset kan man spise en middag skabt af Thomas Rode, der serverer retter ledsaget af nøje udvalgte vine.

Hvis man ikke vil hjem fra godset, er der mulighed for overnatning. 

Se videoen: Frans Jakobi og hans band bød på fællessang på Madens Folkemøde sidste år.