Krimi
Arkivfoto: Thomas Tolstrup
Nu igen: Regn af sigtelser over trafikanter
Politiets færdselsafdeling var mandag på kontrol i Nakskov for sjette hverdag i træk, og endnu engang udløste det en byge af sigtelser.
Færdselspolitiet er flittige gæster i Nakskov for tiden. Mandag var der for sjette hverdag i træk færdselskontroller forskellige steder i byen, og ligesom de foregående dage resulterede det i en byge af sigtelser mod bilister og andre trafikanter.
Politiet var på gaden ikke færre end tre gange i løbet af dagen, og sammenlagt blev 19 sigtet for forskellige lovovertrædelser. Første gang var fra klokken 08.30 til 12.50.
Her blev tre sigtet - en for at bruge
håndholdt mobil under kørslen, en for at køre på elløbehjul uden cykelhjelm og
en for fejl ved lygterne.
Fra klokken 16 til 20 var det tid til dagens anden kontrol, og denne gang afstedkom det ikke færre end 11 sigtelser:
- En blev sigtet for at bruge
håndholdt mobil under kørslen
- En blev sigtet for at køre med forskellige dæktyper på
bilen
- En blev sigtet for at overskride en spærrelinje
- En taxachauffør blev
sigtet for ikke at have sit chaufførkort synligt i bilen
- En blev sigtet for at
køre uden den forreste nummerplade
- To blev sigtet for forkert lygteføring.
- En blev
sigtet for at køre på elløbehjul uden cykelhjelm
- En blev sigtet for at køre med et
åbent luftfiler.
- To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i
kørekortet.
En halv time senere blev kontrollen genoptaget, og i løbet af de følgende tre timer blev yderligere fem sigtet for at køre så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til 73 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Flere beboere evakueret under natlig brand
Ministre sagde ja: Men klagenævn fastholder nej til udbygning af sauna
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol